Koger du din bøf?

Bruger du en forkert pande til dit komfur, så er der stor risiko for, at du serverer en kogt bøf eller slatne grønsager. En pande er ikke bare én pande. Det er helt afgørende, at du bruger netop den pande, der er designet til den varmekilde, du har. Derfor har Fiskars udviklet en ny serie af innovative pander, der er skræddersyet til forskellige kogezoner og kokkebehov

Den nye pandeserie fra Fiskars indeholder i alt 16 forskellige pander – tre størrelser til hver type kogesektion og én sauterpande. Det tydelige mærkningssystem på emballagen gør det nemt og enkelt at finde de pander, der matcher netop dit komfur. .

Fiskars er kendt for deres meget høje kvalitet, hvor design går hånd i hånd med en funktionalitet, der er gennemtænkt ned til mindste detalje. En kombination, hvis fineste mission er at matche tidsånden og gøre livet lettere for brugeren. 

Induktion, gas, masseplade, eller glaskeramisk? Der er mange varmekilder at vælge mellem, når der skal steges, brunes eller brases. Og det samme gælder, når den helt rigtige pande skal inviteres ind i køkkenet. Men her er det vigtig at have for øje, at den udvalgte pande matcher din kogezone. Forkert grej kan nemlig få uheldige følger for både udstyret og de kulinariske køkkenkunster. Derfor har Fiskars designet den nye pandeserie, Functional Form, der gør det legende let at vælge den helt rigtige pande i virvaret af køkkengrej. Functional Form-pandeserien består af fire pander, der er specialfremstillet til henholdsvis induktion, gas, masseplade og glaskeramisk.

Glaskeramisk: Danskernes nr. 1
Glaskeramiske kogeplader er danskernes foretrukne komfur, og det står i knap to ud af tre hjem. Glaskeramiske kogeplader fungerer ved hjælp af strålevarme, men hvis panden har blank bund, reflekteres en del af varmestrålerne tilbage til varmepladen, og det tager dermed lang tid, før panden når den optimale stegetemperatur.

Functional Form-panderne til glaskeramiske kogezoner har en innovativ mat bundcoating, der kommer kokken til gode, når ulvetimen banker på, og familien skal fodres. Den særlige bund er nemlig skræddersyet til glaskeramiske kogeplader, så opvarmningstiden halveres, og de sultne munde kan mættes hurtigere. Samtidig reduceres energiforbruget med op til 30 %, så familien kan sætte tænderne i en saftig bøf med god samvittighed.

Induktion: Den nye dreng i klassen
Induktionskogeplader vinder større og større indpas i de danske hjem, og her er det helt andre kvaliteter, der skaber en perfekt varm pande. Når du skal investere i en ny pande til induktionskomfuret derhjemme, er det afgørende, at du vælger en pande med tilstrækkeligt magnetiskmateriale, der kan lede strømmen gennem panden. Induktionspanderne fra Functional Form-serien har alle magnetiske bunde i rustfrit stål, som sikrer maksimal opvarmningseffekt, så den effektive varmekilde bliver endnu bedre.

Gaskomfur: Københavner-favoritten
Er du indehaver af et gaskomfur, så er det helt andre funktioner, der er i front. Det bedste match for gaskomfuret er en aluminiumspande med ekstra tykke sider og et ildsikkert håndtag. Den brede bund sørger for en ensartet varmefordeling, mens pandens solide stålhåndtag gør den sikker at håndtere, så hverken fingre eller mad bliver brændt af flammerne.

Masseplade: Den gamle klassiker
Er det derimod den klassiske masseplade, som leverer energien, er det vigtigt, at pandens bund ikke slides unødigt mod kogepladens ru overfade. Derfor indeholder Functional Form-serien også en række pander med optimeret stålbund uden udvendig coating, hvilket resulterer i en solid pande med lang levetid.

Et legende let valg                        
Med det rette udstyr er det ingen sag at blive familiens næste Masterchef, og uanset om komfuret er af den ene eller anden type, er der altid fire Functional Form-kvalitetspander at vælge i mellem. Hver pande-variation fås i tre forskellige størrelser og én sauterpande, så når beslutningen om pandens størrelse er taget, hjælper det tydelige mærkningssystem på emballagen dig nemt med at finde dén pande, der matcher dit komfur.  

Vejledende udsalgspriser:         
Functional Form, 24 cm stegepande: 369,95 kroner
Functional Form, 26 cm stegepande: 399,95 kroner
Functional Form, 28 cm stegepande: 449,95 kroner
Functional Form, 26 cm Sauterpande: 549,95 kroner

Forhandlerinformation:
Nærmeste forhandler oplyses på telefon: 3814 4848

For yderligere information, billeder og udlån af samples til foto, kontakt venligst:

Anne Wehner | PR & Corporate Communication Manager

M +45 2271 0302   I   anne.wehner@fiskars.com

Stine Bruun | PR Coordinator

M +45 3156 7827   I   stine.bruun@fiskars.com

Iittala is a brand registered by Fiskars Group.

11.04.2019Fiskars Denmark A/S

Sponseret

Funktionalitet kan godt rime på designpriser

22.11.2018Fiskars Denmark A/S

Sponseret

Fiskars Titanium-knive byder på revolutionerende skarphed, lethed og holdbarhed

27.06.2018Fiskars Denmark A/S

Sponseret

Havearbejde øger livskvaliteten

10.06.2018Fiskars Denmark A/S

Sponseret

Den praktiske køkkenserie, Fiskars Functional Form, har fået et funktionelt makeover

25.10.2017Fiskars Denmark A/S

Sponseret

Fiskars’ ikoniske Classic’er fejrer 50 års jubilæum

25.10.2017Fiskars Denmark A/S

Sponseret

Fiskars fuldender den eksklusive Rottiser-serie

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Copyright 2023