Knivene, der er et OL værdigt

Dansk Gastronomisk Union har netop vundet OL i catering. Det er sket med knive fra Wilfas nye kniv-serie EGO. Morten Juul Andersen, der er CEO i Dansk Gastronomisk Union og Thomas Korreborg fra Wilfa fortæller om det passionerede og entusiastiske samarbejde.

Danskerne vandt OL i catering i februar med Wilfas knivserie EGO..

Passionen og entusiasmen for mad; madlavning, madoplevelser, servering og dekorering af mad gennemsyrer alt, når man taler med Morten Juul Andersen, der er CEO for Dansk Gastronomisk Union, tidligere det danske Kokkelandshold, og Thomas Korreborg, der er CEO i Wilfa Danmark. For de to har forenet deres passion for det gastronomiske, og således har Dansk Gastronomisk Union netop og for første gang nogensinde vundet OL i catering med EGO VG-10 knivserien fra Wilfa.


”Knivene er en koks allervigtigste redskaber, og balancen i knivene er essentiel”, fortæller Morten Juul Andersen, ”for skal man stå med en kniv i hånden i otte timer, er det utroligt vigtigt, at den - ud over selvfølgelig at holde skarpheden - er i balance, så man ikke spænder i håndled og hånd og dermed får ”museskader””. Det fortæller han, mens han viser, hvordan EGO-knivene netop har den balance, han fortæller om og ikke mindst også, hvor lette de er.


Morten Juul Andersen kalder knivene for OL-knive på alle måder, og Morten selv er ikke en Hr. hvem som helst i branchen. Inden han valgte at tage jobbet som CEO i det, der dengang hed det danske Kokkelandshold i april 2019, har han haft en imponerende karriere på nogle af Danmarks bedste restauranter bl.a. Kong Frederik, Søllerød Kro, hvor han arbejdede sammen med Søren Gericke, Kommandanten og Divan 2, ligesom han har rejst verden rundt som privat kok for bl.a. Larry Ellison, der er medstifter af Oracle og blandt verdens rigeste, indtil han følte, at tiden var inde til at vende hjem til familien. Herefter har han været hoteldirektør indtil han kastede sit engagement og energi ind på at opbygge Dansk Gastronomisk Union; opbygge en strategi og skabe en forretning omkring det danske kokkelandshold og andre gastronomiske landshold.


”Målet er helt klart at samle alle de gastronomiske landshold under én paraply, så vi kan stå stærkere i fremtiden”, fastslår han. Ikke mindst fordi, der er en stor, politisk efterspørgsel på en samlet gastronomisk union. ”Både sponsormæssigt og når det gælder støtte fra Staten, er det både lettere og mere hensigtsmæssigt, at vi står sammen”.


Og indtil videre har det altså udmøntet sig i en OL-guldmedalje i en konkurrence, hvor 29 lande stillede op i cateringdisciplinen, og Danmark vandt.


Morten Juul Andersen fortæller, at det i høj grad handler om samarbejde, for der er 10 på et team, og alle skal fungere optimalt. Derfor kræver det meget træning, og skal der trænes, skal der være mulighed for at købe deltagerne fri fra deres jobs. ”Det kræver gode sponsoraftaler, som den vi har med Wilfa”, slår han fast, og med OL-guldet kom der en stor eksponering af det nye Dansk Gastronomisk Union, og også det er Morten meget tilfreds med.


”Målet er at vinde VM om to et halvt år både for vores cateringhold og for kokkelandsholdet, og det er ikke urealistisk. Nordmændene har i dag titlen, men de træner 20.000 timer op til en konkurrence, hvor vi hidtil kun har trænet 1500 timer. Det skal der nu laves om på. Vi skal 4-doble vores sponsorindtægter, og vi skal arbejde hårdt på sagen”.

Professionelle kokke har fire foretrukne knive; kokkekniven, santokukniven, grøntsagskniven og urtekniven. Her fra Wilfas EGO-serie..

De rigtige redskaber
At have de rigtige redskaber er alfa og omega, fortæller Morten, og derfor er han utroligt glad for samarbejdet med Wilfa, så kokkene kan bruge EGO knivene.


Han fortæller, at man som kok primært bruger fire knive: Kokkekniven, Santoku kniven, den lille urtekniv og en grøntsagskniv.


Det er ingen tilfældighed, at Dansk Gastronomisk Union har valgt at samarbejde med Wilfa, for virksomheden har designet kvalitetsprodukter siden 1948, hvor norske Wilhelmsens Fabrikker (deraf navnet Wilfa) begyndte at fremstille støvsugere.


”I 1967 kom SDA-produkterne (small domestic appliances) til”, fortæller Thomas Korreborg, der har brugt de seneste 10 år af sin 25-årige karriere i branchen på at bygge Wilfa-brandet op i Danmark.


Han fortæller, at man i virksomheden har en flad struktur bygget på entusiasme. ”Men vi er også en finansielt robust virksomhed, og vi går meget op i at holde, hvad vi lover”, fastslår han.


Kaffe har igennem årene været et af Wilfas helt store virkeområder, og på nordisk plan er man markedsledende inden for flere kategorier.


”Når vi gør ting, gør vi dem ordentligt, og det gælder også samarbejde med Dansk Gastronomisk Union. For os er det vigtigt så at sige at ”have styr på penalhuset”, både i forhold til vores forhandlere og i forhold til vores øvrige samarbejdspartnere”, lyder det fra Thomas Korreborg.


Han fortæller, at de samarbejder, man indgår, skal være samarbejder, hvor der er en god forretning for begge parter. ”Vi skal jo have penge på bundlinjen, men samtidig skal vi sørge for at skabe de gode historier, der kan være med til at sælge vores produkter til forbrugerne”.

Thomas Korreborg..

To kniv-serier
Thomas Korreborg fortæller, at Wilfa har to EGO-knivserier VG 10 og Sandvik, der har en bredere distribution og som ligger i en lidt billigere priskategori. ”Det gælder rigtig gode knive til en god pris”, siger han.


I EGO-serien findes der udover knivene også en serie gryder og kasseroller, et stackable sæt og non-stick udgaver. Gryderne benyttes i øvrigt af det norske Kokkelandshold, der vandt OL-guld i februar.


Så når der står VM for kokke på programmet i Strassburg i 2022 er der ingen tvivl om, at Wilfa også til den tid vil være at finde i hænderne på et eller måske endda to af de nye verdensmestre.

Fotos: Claus Peuckert m.fl

Relateret indhold

26.04.2024Designbase.dk

Detailhandlen forventer ikke længere prisfald

26.04.2024Designbase.dk

Nu skal du indberette din emballage for 2024: Sådan gør du

17.04.2024Witt

Sponseret

Espressokværnen til den kræsne kaffeelsker

15.04.2024F&H Group A/S

Sponseret

Flot 79NORD-nyhed fra Morsø

15.04.2024Brix Design A/S

Sponseret

Forårets magi og skønhed inviterer til pinsefest

11.04.2024F&H Group A/S

Sponseret

Essensen af kvalitet fra HOLM

10.04.2024Witt

Sponseret

Bryg kaffe som de professionelle baristaer

08.04.2024Designbase.dk

Hamonoya er ny distributør for Patisse

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle
3daysofdesign
Messe
3daysofdesign

En platform til at fremvise og fejre fantastisk design

Dato

12.06.2024

Sted

Frederiksgade 1, 3rd floor 1265 Copenhagen K

TRENDS UP WEST
Messe
TRENDS UP WEST

THE SHOW WILL GO ON!

Dato

29.06.2024

Sted

AREAL BÖHLER i Düsseldorf

Dimex
Messe
Det bliver alt andet end almindeligt: Nordstil sommerudgaven er klar.

"Fra regionen - til regionen” er temaet for den kommende Nordstil sommerudgave, der finder sted fra 27. til 29. juli 2024. I tæt forbindelse med Hamborg Messe og i bæredygtighedens ånd støtter Nordstil den nordlige region på en række forskellige måder. Forhandlere i Norden kan forvente en bred vifte af mærkevareproducenter, markante nystartede virksomheder, originale producenter og unge designere på deres sædvanlige ikke-standardiserede måde. Inspiration er garanteret!

Dato

27.07.2024

Tid

08:00

Sted

Hamburg

Dimex
Messe
Nordstil - Bestillinger afgives i nord

Som det nordlige knudepunkt tiltrækker Nordstil hvert år adskillige købere om bord - det er her den nordtyske detailhandel og mange flere bestiller innovative produkter til deres sortiment. Masser af impulser og et udvalg af produkter, der ikke er andre steder i sigte i norden!

Dato

27.07.2024

Tid

10:00

Sted

Hamborg

Formland
Messe
Vi ses til Formland Autumn

Nordens mest inspirerende design- og interiørmesse 17. - 19. august 2024

Dato

17.08.2024

Tid

09:00

Sted

MCH Messecenter Herning Vardevej 1 7400 Herning

Stockholmsmässan
Messe
Velkommen til Formex

Formex er en messe for dig, der arbejder inden for gave-, boligtekstil- og boligindretningsbranchen eller medierne. Er du køber, dekoratør, designer, stylist eller arkitekt, er du hjertelig velkommen!

Dato

27.08.2024

Tid

09:30

Sted

Mässvägen 1, 125 80 Stockholm

Copyright 2023