Klods-Hans på MoMA
Den legesyge bordskåner, designet af Nis Hauge, er blevet udvalgt til MoMAs butikker i New York og Tokyo.
Den danske designer Nis Hauge funktionelle designmesterværk Klods-Hans er kommet i fint selskab i MoMAs butikker. Den legesyge bordskåner er netop blevet udvalgt til at indgå i sortimentet blandt alle de andre klassiske, moderne og banebrydende designs, der er til salg i MoMAs butikker i New York og Tokyo.
Vi er stolte over at få udvalgt et af vores produkter til MoMAs butikker. Det viser, at vi ser rigtigt med de design, vi sætter i produktion og at vi leverer ikoniske designs med en original tilgang, æstetik, funktionalitet og gode historier, fortæller Claus Nielsen, der er partner i Spring Copenhagen.
Nis Hauge er kendt for at skabe og udvikle træskulpturer og trælegetøj til hverdagsbrug. Han er en klassisk kunstværker, der ved alt om træ og kompleks produktion. Klods Hans er udviklet med tanken om at skabe et funktionelt og genkendeligt produkt, der samtidig er en legende skulptur på spisebordet og i hjemmets små hjørner.
Læs mere om Klods-Hans-bordskåner og Nis Hauge