Jobopslag

Key Account Manager

Eva Solo A/S

www.evasolo.com

  • cs@evasolo.com
  • +45 36 73 20 60
  • Måløv Teknikerby 18-20
Se profil  
Stilling: Key Account Manager
Ansættelses­forhold: Fuld tid
Ansøgnings­frist: 01.08.2018
Tiltrædelses­dato: Snarest muligt
Geografi: Hovedstaden
Oprettelses­dato: 16.07.2018
Søg job  

Brænder du for at arbejde med design og livsstilsprodukter og har du flair for at bygge stærke kunderelationer?

Til en nyoprettet stilling som Key Account Manager søger vi en ny medarbejder, der motiveres af at repræsentere et af branchens største varemærker.


Du bliver en del af det danske salgsteam, hvor vi i dag er 8 medarbejdere, som er fælles om at levere et højt serviceniveau til kunderne. Kulturen er uformel og ligefrem, vi møder kunderne i øjenhøjde og værdsætter det gode initiativ, der er med til at udvikle forretningen.


Ansvarsområder
Som KAM vil du få selvstændigt salgsansvar for flere isenkramkæder i Danmark og nogle af de events, vi gennemfører. Du får en central rolle i at øge kendskabet til og salget af Eva Solos produkter under de to brands Eva Solo og Eva Trio.

Med reference til vores danske Market Manager bliver dine overordnede ansvarsområder:

  • Salgsmøder og præsentationer for egne kædekunder, herunder årsaftaler, kampagneplaner, aktiviteter og nyhedspræsentationer
  • Sparring med teamet og sambesøg hos primært egne kæder
  • Budgetansvar for en eller flere kæder.


Profil
Du har en vindende personlighed og kan motivere og smitte andre med din gejst for produkterne og ser hele tiden salgsmuligheder.
Som person:

  • Er du struktureret og den, der får tingene afsluttet
  • Er du engageret, udadvendt og professionel i din tilgang til dine kunder, herunder planlægningen og opfølgningen
  • Er du selvstændig og ansvarsbevidst i forhold til dine opgaver
  • Er du dygtig til at bygge relationer med dine kolleger og kunder, og det er naturligt for dig at bidrage til udviklingen af kundens forretning
  • Er du motiveret af at udvikle dit eget job og bidrage til, at dine salgskolleger udvikler sig
  • Besidder du godt købmandskab og går målrettet efter at skabe holdbare løsninger og gode resultater – både selvstændigt og som en del af det danske salgsteam.

Karrieremæssigt er du i besiddelse af nogle års relevant erfaring med salg og kan se mulighederne i dette som dit næste udviklingsskridt. Du trives med at arbejde meget selvstændigt og bliver motiveret af at blive målt på dine indsatser.

Du kender til handel med designprodukter (gerne på kædeniveau), og brancheerfaring er en klar fordel, men ikke et krav. Vi forventer, at du er rutineret bruger af IT-værktøjer i dagligdagen, og at du har en relevant uddannelse inden for handel/afsætning.


Henvendelse og ansøgning:
Er ovenstående lige noget for dig, skal du sende en motiveret ansøgning og CV i pdf- eller Wordformat til job@comita.dk. Fortæl om dine opnåede resultater og hvordan du har skabt dem.
Ansøgningsfristen er 1. august 2018. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte vores eksterne HR-konsulent Peter Bøndergaard fra Comita på 26 73 08 80.
Under varemærkerne Eva Solo og Eva Trio udvikler og markedsfører Eva Solo A/S en bred vifte af designede køkken- og gaveprodukter. Produkterne forener funktionalitet med design og høj kvalitet. Virksomheden er danskejet og har domicil i Måløv.

Tags: Eva Solo A/S

  Designbase.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere