Keramik hitter som aldrig før

Materialet keramik hitter i øjeblikket endnu mere end nogensinde før. Hos Den Danske Keramikfabrik glæder de sig over den stigende popularitet og mener, at forbrugerne virkelig har fået øjnene op for, hvad keramik kan.

Fra northmodern i Bella Center, hvor 10 af ejerne af Den Danske Keramikfabrik udstillede egne keramikprodukter i området Handmade..

Gik man en runde på northmodern, som fandt sted i Bella Center fra den 13. til den 15. januar, var det tydeligt at se, at materialet keramik var godt repræsenteret. På diverse hylder hos en lang række udstillere stod keramikprodukter linet op til skue for interesserede besøgende. Der var blandt andet vaser, skåle og lysestager i flotte farver og former en masse.

Særligt ét sted bugnede de keramiske produkter: i området Handmade, hvor en række udstillere fra Den Danske Keramikfabrik viste deres fineste keramikprodukter frem. Rundt om standene vrimlede det med interesserede besøgende, som fik et indblik i keramikkens fantastiske verden – heriblandt processer og teknikker.

Et sanseligt materiale med mange muligheder
Hos Den Danske Keramikfabrik, som har været under etablering siden maj 2014, spiller keramik ikke overraskende en stor rolle.

”Jeg synes jo bare, at keramik er fantastisk. Det er et meget sanseligt materiale, mulighederne er mange, og man kan være fri og udtryksfuld i sin bearbejdning”, lyder det fra Alikka Garder Petersen, som er en af i alt 18 keramikere og designere fra egne, mindre virksomheder, der står bag Den Danske Keramikfabrik.

Fabrikken, der har hjemme i Nexø på Bornholm, er til forskel fra mange andre fabrikker udelukkende ejet af keramikere. Og det hele startede i en keramikklub, hvor tanken om at samle folk og oprette egen keramikfabrik blev luftet og således endte med at blive til virkelighed.

Læs også: Keramikfabrik på Bornholm er klar til produktion

”Nøgleordene er kvalitet og nærhed. Vi går meget op i at kunne holde en høj kvalitet, og samtidig skal der være en nærhed i produktionen. Meget af den keramiske produktion er i dag flyttet til udlandet, men med Den Danske Keramikfabrik trækker vi produktionen hjem til Danmark igen, støtter lokalsamfundet, dansk design samt kunsthåndværk og bevarer viden og knowhow i Danmark”, fortæller Alikka Garder Petersen om initiativet.

Det rå og rustikke trender
Ifølge den garvede keramiker er keramik noget, alle efterhånden har en mening om og et forhold til, ”folk ved, hvad keramik er, og hvad det kan”. Det skyldes blandt andet, at keramik op gennem tiden har været en fast del af danskernes boligindretning. Og i løbet af årene har keramikken gennemgået noget af en udvikling.

”Hvor trenden for brugsting førhen var meget minimalistisk med produkter i lyse farver, tyder alt på, at den nu nærmere er det modsatte: det handler om mange forskellige farver, og at produkterne skal være rå og rustikke samtidig med, at alt er tilladt,” fortæller Alikka Garder Petersen, mens hun med stor begejstring fremviser en række af de udstillede produkter i Handmade-området.

Ud fra valg af lertype og måden, man glaserer på, kan keramikerne skabe det meget populære rå og rustikke look.

Læs også: Keramiker modtager kongelig hæder

Derudover er også retro-looket meget oppe i tiden. ”Retro hænger sammen med tryghed. Vi bliver trygge ved at tænke tilbage på noget, vi kender. Men der skal også gerne lige være et twist, så det ligner, men ikke er helt magen til det, vi så/ser i vores forældres hjem,” fortæller Alikka Garder Petersen.

Restauranter og keramik
Særligt restauranter har taget keramik-trenden til sig, og mange steder gør de en dyd ud af at investere i keramik, som gør spiseoplevelsen anderledes og mere interessant.

”Det er rigtig dejligt, at man også sådan nogle steder tager stilling til, hvad det er, vi skal spise af. Vi går, og har længe gået, meget op i maden, men en del af sceneriet er også servicet. Det er vigtigt at spise den lækre mad af nogle flotte og holdbare produkter,” lyder det.

Alikka Garder Petersen fortæller glædeligt, at der løbende kommer henvendelser fra restauranter, som ønsker at investere i keramik.

”Vi har kun store roser til den udvikling, der er, hvor flere og flere restauranterne netop har taget stilling til servicen og vælger at bruge såvel store firmaer som mindre keramikere til design og levering. Det er så dejligt”, slutter hun af.

Quilts of Denmark A/S

Sponseret

Dundyner: Det naturlige valg til vinteren

Formland

Sponseret

Formland skruer op for messens faglige program

Relateret indhold

10.09.2026F&H Group A/S

Sponseret

Hoteloplevelsen flytter ind i soveværelset

08.09.2026Designbase.dk

Drop leverpostejen– og skab oplevelser

07.09.2026Designbase.dk

IHGF Delhi Fair sætter fokus på indisk design, håndværk og bæredygtig sourcing

04.09.2026Designbase.dk

Ny specialbutik åbnet i København

03.09.2026Designbase.dk

Formex hædrer håndværk, mod og nytænkning

31.08.2026Designbase.dk

Kay Bojesen lancerer broderet pakkekalender

31.08.2026Lübech Living ApS

Sponseret

Maison&Objet

28.08.2026Quilts of Denmark A/S

Sponseret

Mangler du lidt AW26-sengetøj?

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Maison&Objet
Messe
Maison&Objet

Past reveals future

Dato

10.09.2026

Sted

Paris

IHGF
Messe
62nd IHGF Delhi Fair autumn 2026

The ultimate home & lifestyle showcase

Dato

13.10.2026

Sted

New Delhi, India

Dimex aps
Messe
Heimtextil 2027: Everything gets woven together!

Where trends, design and global business intertwine: Heimtextil is your platform for home and contract textiles and textile design. Experience innovative solutions for the entire interior design: with the Heimtextil Trends 27/28, visionary design by Patricia Urquiola, textile sustainability and order volumes of all sizes. For even more synergies, business success and new contacts from all over the world!

Dato

12.01.2027

Sted

Frankfurt am Main

Dimex aps
Messe
Christmasworld – Full of magic

As the leading international trade fair for seasonal decorations and festive decorations, Christmasworld opens up effective design possibilities to surprise customers. For new synergies that offer added value.

Dato

29.01.2027

Sted

Frankfurt, Germany

Dimex aps
Creativeworld – HANDS ON WHAT’S HOT

Creativeworld is the ideal B2B meeting place and a source of inspiration for the professional creative community year after year. The next edition of the international trade fair for the hobby, craft and artists’ supplies sector will take place from 29.1. – 1.2.2027 in Frankfurt am Main.

Dato

29.01.2027

Sted

Frankfurt, Germany

Dimex aps
Messe
Ambiente – Lifestyle Compositions

It’s never the same, there’s always something new. The leading international consumer goods trade fair is a fantastic experience! Gain an overview of the global marketplace at Ambiente by observing the dynamic interplay of products and design, highlights and events.

Dato

29.01.2027

Sted

Frankfurt, Germany

Copyright 2023