Karaffel med kant
Penta, et stringent, arkitektonisk udtryk, der er som skabt til moderne brugsdesign og giver masser af refleksion og spil til det mundblæste glas.
I vinens verden er iltning og dekantering afgørende. Både hverdagsvin og ædle årgangsdruer har godt af omhældning fra flaske til karaffel, og med det for øje har Rosendahl i samarbejde med designer Thor Høy skabt Penta: Et innovativt og ultra-dekorativt glasdesign, der både kan ilte og dekantere og samtidig bryder med vanetænkningen om, at en karaffel bør være organisk og rund i formgivningen. Den mundblæste Penta karaffel er perfekt til vin, men naturligvis også velegnet til vand med og uden bobler, når borddækningen skal have cool kant.
Penta Karaffel (H:28 cm) i mundblæst glas koster 349,95 kr. (vejl.)