Kähler Design indgår strategisk aftale med F&H

Som led i arbejdet med at styrke salgsindsatsen i hele Skandinavien indgår Kähler Design nu en strategisk aftale med distributøren F&H of Scandinavia om salg af virksomhedens designprodukter i Danmark, Norge og Sverige.

Kähler Design og F&H teamer op med en ny, strategisk aftale..

F&H of Scandinavia skal nu til at varetage distributionen af Kählers produkter i Skandinavien. Med den nye aftale får Kähler således mulighed for at fokusere på en international ekspansion og dermed realisere det eksportpotentiale, det danske design-brand besidder.

”Ca. 50 % af vores omsætning kommer i dag fra eksport - en andel vi gerne vil vækste markant. Derfor er vi rigtig glade for aftalen med F&H, som blot er det første ud af flere, vigtige skridt mod en større international ekspansion. F&H er en samarbejdspartner, vi har arbejdet fantastisk godt sammen med i Danmark i mange år, og vi har selvsagt store forventninger til den videre udvikling”, fortæller Kähler Designs ejer Frantz Longhi.

Læs også: Kapitalfonde afviser Kähler

F&H har i de seneste seks år varetaget en del af Kählers distribution i Danmark, så det er et veletableret samarbejde, der med aftalen nu udvides til også at omfatte Norge og Sverige. Med en professionel salgsorganisation i alle de tre lande sikrer F&H, at Kähler-brandet i fremtiden vil stå endnu stærkere i Skandinavien.

Og fremtiden ser lys ud for Kähler, der har gennemgået en markant vækst gennem de år.

”Kähler offentliggør snart det bedste regnskab nogensinde i virksomhedens historie og de gode resultater gør det heldigvis muligt for os at imødekomme den internationale efterspørgsel. Vi glæder os meget til at fortælle mere om de nye tiltag, der er på vej uden for Skandinavien, som vi forventer at kunne fortælle mere om inden årets udgang”, lyder det fra Frantz Longhi om fremtiden for Kähler Design.

Relateret indhold

19.04.2024Designbase.dk

Virksomheder står alene med udfordrede lærlinge

19.04.2024Designbase.dk

Gratis klimarapportering er nu standard for store events i Bella Center

18.04.2024Designbase.dk

Ny ungdomsuddannelse kan skaffe flere unge til erhvervsuddannelserne

17.04.2024Designbase.dk

Engros- og detailhandlen lægger an til blød landing

17.04.2024Designbase.dk

Færre konkurser i Danmark, mens Sverige stadig er ramt

17.04.2024Designbase.dk

ESG skal være nemt for SMV’er

16.04.2024Witt

Sponseret

Witt A/S overtager distributionen af Aiper kabelfri poolrobotter i Norden

16.04.2024Designbase.dk

Nyt regnskab fra Bygma Gruppen:  Investeringer trods et udfordrende marked

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023