International anerkendelse til Formland

Der var rosende ord fra både danske og udenlandske besøgende, da den 68. udgave af interiør- og designmessen Formland 1.-4. februar løb af stablen.

Formland Spring 2018 blev besøgt af 11.047 fagfolk fra 31 lande. Foto: MCH/Tony Brøchner..

04.02.2018

Sponseret

Formland

Interiør- og designmessen Formland bød også i sin 68. udgave på fornyelse og ny inspiration. De flere end 400 udstillere og spændende trendområder leverede både nytænkning og kreativitet. Blandt årets nyskabelser var blandt andet trendzonen 'Life On Sundays' kreeret af STUDIE FLYHELSTED, HØEG + MØLLERs trendcafé 'TOUCHE MOI', en food truck fra Michelin-restauranten Kiin Kiin, nye og spændende udstillere på iværksætterområdet CREATORS COMMUNITY samt et væld af inspirerende foredragsholdere.

Den bedste trendzone i Europa

Den award-vindende amerikanske blogger og forfatter Holly Becker, der står bag bloggen decor8, var både åbningstaler og foredragsholder på Formland - samtidig var det første gang, at hun besøgte den danske interiør- og designmesse:

- Formland var en meget positiv overraskelse. Normalt er messer i et specifikt og traditionelt format, men på Formland er man omgivet af passionerede, varme og venlige udstillere, lækre pop up-caféer, heriblandt en med en Michelin-stjerne, en kurateret designhal, et stort område med nye upcoming designere, et 'SELECTED BY'-område hvor influenter har udvalgt det, de elsker fra messen, en fantastisk trendzone - tilmed den bedste jeg har set i Europa, og jeg kunne fortsætte. Alle udstillerne var enormt imødekommende. Det var i særdeleshed unikt og meget velgennemført. Jeg kommer helt sikkert tilbage, fortæller Holly Becker og tilføjer:

- Når folk besøger en messe i dag, er de sultne efter mere viden. At gå på messe handler ikke kun om at se på produkter men også om skabe forbindelser og mødes ansigt til ansigt. Hvis man kan undervise folk om produkter og trends, så kan man skabe værdi.

Hun bakkes op af den svenske trendekspert Stefan Nilsson, bedre kendt som 'Trendstefan', der også besøgte Formland for første gang:

- Formland er både en stor og flot messe. Tilmed meget større end jeg havde forestillet mig. Jeg er meget imponeret over både trendområderne og de enkelte udstillere, og så er jeg forbløffet over, at der findes så mange nye, danske brands, som jeg ikke kendte til, fortæller Stefan Nilsson, og understreger, at det heller ikke er sidste gang, at han har besøgt Formland:

- Den danske designscene er jo enorm, og den påvirker hele det skandinaviske designarbejde meget i øjeblikket, så Formland er uden tvivl stedet, hvor man ser alle de rigtige, danske designvirksomheder.

Stor ros til udstillerne

Hos ledelsen i MCH ser man tilbage på fire velgennemførte messedage:

- Der skal lyde et stort tillykke til udstillere og messens samarbejdspartnere, som gang på gang formår at forny sig og skabe en imponerende og flot messe. De mange roser til udstillerne fra både danske og udenlandske besøgende er fuldt fortjente, siger Georg Sørensen, administrerende direktør i MCH A/S.

Formland Spring 2018 blev besøgt af 11.047 fagfolk fra 31 lande.

Se highlights fra Formland Spring 2018

Mere fra...

27.11.2023Formland

Sponseret

Speak Up!

27.11.2023Formland

Sponseret

Formland zoomer ind på gastronomiens verden

27.11.2023Formland

Sponseret

Formland’s grønne oplevelsesunivers

27.11.2023Formland

Sponseret

En branche i konstant udvikling kræver kreativ nytænkning

27.11.2023Formland

Sponseret

Formland investerer i fremtiden

Formlands Greenhouse bliver et oplevelsesunivers

06.07.2023Formland

Sponseret

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Copyright 2023