03.05.2018  |  Interior  |  Brugskunst

Inspireret af naturens linjer

Den nye Pujo-serie fra ferm LIVING reflekterer en fascination af naturens linjer.

Serien er designet af den finske designduo Studio Finna, og består af en væghængt stumtjener og et væghængt bord og er et nyt bud på skulpturelle entre- og opbevaringsmøbler, der er særligt egnede til små rum og hjem. De to designs er lavet af sortbejdset asketræ og pulverlakeret metal, og udspringer af en fascination af naturen. Pujo er det finske navn for en græsplante.

Begge designs er skabt med simple og klare linjer men med skulpturelle detaljer, som kuglen på toppen af stumtjenerne og den buede linje i bordets vægophæng.

Det lille Pujo vægbord kan blive det praktiske sted at lægge nøgler og telefonen, fungere som sengebord, eller det kan skabe et smukt hjørne i et større rum med plads til en blomstervase eller dekorationer. Pujo stumtjeneren kan suppleres med bøjler på den lille tværstang og kan give plads til tre frakker.

www.fermliving.dk

Mere fra Designbase.dk – Forum for design- og interiørbranchen

Designbase.dk – Forum for design- og interiørbranchen

http://www.designbase.dk

Designbase.dk – forum for design- og interiørbranchen – er et erhvervsmedie og community, som dækker alle fagbrancher inden for design og interiør, og som er målrettet direkte til og læst af fagfolk. Partnere på Designbase.dk kan bidrage aktivt med indhold/erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af Designbase.dk. Vi udkommer dagligt på Designbase.dk, uge…

Se virksomhedsprofil  

  Designbase.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere