ILVA garanterer job til unge med autisme

Møbelkæden ILVA vil skaffe arbejde til unge med Autisme Spektrum Forstyrrelser. Det sker gennem et partnerskab i ”Klar til Start” – projektet er allerede startet op i ILVA i Ishøj.

Butikschef Niels Bech fra ILVA i Ishøj sammen med kursist Andreas Baungaard Carstensen. Foto: Ilva.

Flere unge med Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) kan nu se frem til et arbejde i et af ILVAs bolighuse rundt om i landet.

ILVA er gået i partnerskab med fonden Unges Uddannelsescenter, der står bag opkvalificeringsforløbet ”Klar til Start”, som har en succesrate på 85% i forhold til at skaffe unge med ASF i fast beskæftigelse.

Den første kursist er begyndt i et opkvalificeringsforløb i ILVA i Ishøj. Her skal han det næste stykke tid følges på fuld tid af en pædagogisk uddannet "mentor", der hjælper dels med at afklare hans kompetencer, dels med at undervise ham i arbejdsopgaverne. En vigtig del i processen er også ugentlige trivselssamtaler mellem mentoren og den unge. Målet er ved endt opkvalificering at indstille ham til et flexjob, og ILVA har allerede nu givet en garanti for, at der venter den unge en fastansættelse.

”Klar til Start” er et metodisk opkvalificeringsforløb, der er udviklet i et samarbejde mellem Fakta og den almennyttige erhvervsdrivende fond Unges Uddannelsescenter. I dag er ”Klar til Start” bredt ud til flere store virksomheder, og mere end halvdelen af landets kommuner har bevilget borgere med ASF et "Klar til Start"-forløb.

- Det er rigtigt stort for os, at vi nu har begyndt et samarbejde med ILVA. Det betyder meget, at vi får nye private virksomheder med, som støtter op om rummeligheden på arbejdsmarkedet, ” siger projektleder for ”Klar til Start” Morten Wulf fra Unges Uddannelsescenter.

Vil brede projektet ud

Ud over kursisten i ILVA i Ishøj er planen at opkvalificere yderligere tre-fire unge med ASF i henholdsvis ILVA i Ishøj og i Lyngby. Hvis samarbejdet viser sig at være en succes for begge parter, er planen på sigt at brede det ud til alle ILVAs syv bolighuse rundt om i landet.

 - Hos ILVA har vi en klar ambition om at tage et større socialt ansvar. Vi kom derfor frem til, at det er det helt rigtige for os at blive involveret i ”Klar til Start”. En lang række af de arbejdsopgaver, der skal løses hos os, er nemlig skræddersyet til at kunne blive håndteret af personer med ASF – herunder samling af møbler, kvalitetssikring og lagerstyring,” siger Rene Christensen, salgschef i ILVA.

Talentfulde unge

Rene Christensen tilføjer, at ILVA gennem ”Klar til Start” får integreret nogle talentfulde unge mennesker på det danske arbejdsmarked og samtidig frigør ressourcer til at optimere virksomhedens processer.

- De to ting kombineret er grunden til, at ILVA har sagt ’ja tak’ til at indgå et samarbejde om ”Klar til Start”,” siger han.

”Klar til Start” er finansieret ved, at hjemkommunen støtter forløbet med det formål at opkvalificere kursisterne til fleksjob, job med løntilskud eller på ordinære vilkår.

- Vi stiller en fuldtids pædagogisk uddannet vejleder til rådighed og træner sammen med arbejdspladsen i arbejdsopgaverne – hos ILVA i Ishøj er det lagerarbejde – og så bliver kursisten sluset ud i et flexjob, når han er klar til det,” fortæller projektleder Morten Wulf.

I øjeblikket deltager 70 unge med ASF i ”Klar til Start”-forløb fordelt over hele landet inden for detailbranchen, catering og engros.

Relateret indhold

27.03.2024Designbase.dk

Det er OK at markedsføre ”PFAS-fri” og ”ikke tilsat PFAS”

27.03.2024Designbase.dk

Ambiente 2024: De bedste gaver er bæredygtige

25.03.2024Designbase.dk

Virksomheders viden om materialer skal boostes

22.03.2024Kop & Kande

Sponseret

Kop & Kandes årsresultat 2023

22.03.2024Designbase.dk

Skal jeg holde lukket på forårets helligdage?

21.03.2024Designbase.dk

Hübsch har deltaget i et kartel

21.03.2024Designbase.dk

Bolia får nyt logo

21.03.2024Designbase.dk

For få søger ind på erhvervsuddannelser

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023