Identitet på Oslo Design Fair

Design og interiør formidler identitet, hvilket også er messetemaet, der skal udforskes via udstillinger såvel som igennem et fagligt program på Oslo Design Fair, der løber af stablen for femte gang fra 24.–26. januar 2018.

Foto: Trine Hisdal, Styling: Kirsten Visdal / Oslo Design Fair .

”I en digital verden, hvor næsten alt er tilgængeligt og opnåeligt, hvordan kan vi så vise, hvem vi er? Identitet er et aktuelt og rigt tema, som åbner op for en række spændende indfaldsvinkler, som vi glæder os til at se nærmere på sammen med udstillere og besøgende på forårets messe”, siger Grete Sivertsen, kreativ direktør for Oslo Design Fair. 

Oslo Design Fair forventer godt 400 udstillere, og leder af messen, Cathrine Eriksson slår fast, at man på besøgssiden regner med godt 9000 besøgende. ”Vi har en stor andel danske udstillere”, tilføjer hun. ”Sidste messe havde vi omkring 60 danske udstillere, og det ser ud til at vi lander på nogenlunde det samme antal denne gang”.

Hvad er Identitet?

Ordbogen definerer identitet som summen af de elementer, der skaber det enkelte menneskes eller et samfunds individualitet. Måden vi bor på, holdningerne vi har og jobbet vi vælger, siger noget om, hvem vi er. Vi er alle forskellige, med vores helt unikke kerne. Samtidig formes vi af; familie, venner og af tiden, vi lever i.

Identitet handler også om at skabe mærkevarer. Driver man en butik eller en virksomhed, er det vigtigt at skabe en genkendelig profil, som målgruppen ønsker at identificere sig med. 

National identitet i et møde med et internationalt marked er noget, man har arbejdet målrettet med i Norge igennem den senere tid med det resultat, at norske mærkevarer i dag gør det godt i udlandet. Fra tøj og musik til møbeldesign. Flere møbelproducenter arbejder også med historisk identitet ved at hente og reproducere glemte, norske designskatte, sætte et nyt spot på den norske designarv både i ind- og udlandet.

Trends og tendenser

Inden for design og interiør har vi i flere år set en fremvækst og en fejring af det personlige gennem unikke håndværksprodukter, kunst i hjemmet samt interiør og farvepaletter, der er inspireret af alle verdenshjørner – elementer, som fortsat reflekteres i tendenserne fremover. Messens trendudstilling i januar er kurateret af stylist Kirsten Visdal i samarbejde med Per Olav Sølvberg, som tolker Identitet gennem fire forskellige trends til 2018. I udstillingen får douce, harmoniske paletter selskab af klare kontraster og spændende mønstre, mens trygge, naturlige materialer møder hinanden med nye spændende resultater. Udstillingen reflekterer også over, hvordan den grønne bølge bevæger sig over i interiøret i form af levende vækster, botaniske print og nye, bæredygtige kvaliteter.

Messetemaet vil samtidig belyses i et indholdsrigt, fagligt program med spændende foredragsholdere fra både ind- og udland.

Relateret indhold

18.04.2024Designbase.dk

Ny ungdomsuddannelse kan skaffe flere unge til erhvervsuddannelserne

17.04.2024Designbase.dk

Engros- og detailhandlen lægger an til blød landing

17.04.2024Designbase.dk

Færre konkurser i Danmark, mens Sverige stadig er ramt

17.04.2024Designbase.dk

ESG skal være nemt for SMV’er

16.04.2024Witt

Sponseret

Witt A/S overtager distributionen af Aiper kabelfri poolrobotter i Norden

16.04.2024Designbase.dk

Nyt regnskab fra Bygma Gruppen:  Investeringer trods et udfordrende marked

16.04.2024Designbase.dk

Digital bogføring: det skal du vide

16.04.2024Designbase.dk

Bogføringsloven: De nye krav giver en klar fordel

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023