Helt i tråd med sin forfader elegant og ikonisk
En af Kählers forårsnyheder i Hammershøi-serien er en elegant og imponerende gulvvase.
Gulvvasen er som meget andet i Hammershøi-serien inspireret af en vase, Svend Hammershøi skabte for Kähler for mere end 100 år siden. I over et halvt århundrede var Svend Hammershøi tilknyttet Kählers værksted i Næstved, hvor han formede og skabte sine store, imponerende vaser med kraftige profileringer og ikoniske riller.
Den nye vase er designet af Hans-Christian Bauer, der gennem årene har skabt ikoniske produkter til hjemmet inspireret af kunstneren Svend Hammershøis historiske arbejde. Designet med respekt for historien og direkte inspireret af Svend Hammershøis originale vaser, omfavner Kähler nu for alvor den 'Hammershøiske' tradition og skaber ud fra historien et nutidigt designelement til hjemmet.
Vasen, der måler 50 cm i højden og 36 cm i diameter fås i farverne hvid og antracitgrå.