Add this: 

INTERIØR

Håndlavet siden 1890

Lillerød Kurvefabrik

I 1890 emigrerede den svenske familie Johansson til Danmark, nærmere betegnet Lillerød i Nordsjælland. Her etablerede de Lillerød kurvefabrik, hvor de producerede kurve efter en gammel skandinavisk teknik. Med ønsket om at skabe smukke og praktiske produkter til hverdagsbrug ved kun at bruge de materialer naturen og skoven stiller til rådighed fik de udbredt deres smukke kurve til danskerne. Men i 1970 måtte det familieejede firma erkende at plastikposen havde overtaget og produktionen blev indstillet. Indtil 2017 hvor Lisbeth Kamstrup-Holm og hendes far genetablerede Lillerod. Lisbeths bedsteforældre havde været gode venner med Johansson familien og en dag faldt hun tilfældigt over en bog med historien om kurvene og familiens virksomhed og det blev startskuddet til endnu engang at udbrede de smukke kurve til det danske folk.

Kurvene ser ud som de oprindelige og er stadig håndlavede, dog med enkelte opdateringer, der blot gør dem mere anvendelige i dag. Kurvene laves i dag i asketræ og fås i 6 forskellige størrelser og kan dermed bruges overalt i hjemmet.

www.lillerod.com