Add this: 

INTERIØR

Glaskunst for feinschmeckere

Holmegaard trækker på en unik tradition for majestætisk servering – og nu er der godt nyt til alle glasfeinschmeckere.

Holmegaard trækker på en unik tradition for majestætisk servering. Den ikoniske danske glasproducent er grundlagt i 1823 af Lensgrevinde Henriette Danneskiold-Samsøe og bærer med stolthed titlen ”Kongelig Hofleverandør”. I 1992 blev det endda Holmegaard forundt at designe en glasserie til det danske regentpars sølvbryllup som en gave fra Københavns Borgerrepræsentation. Serien er skabt af Anja Kjær, som med inspiration i venetiansk glaskunst har formgivet vand-, vin- og champagneglas til brug ved Kongehusets store begivenheder –  og nu er der godt nyt til alle glasfeinschmeckere. Med særlig tilladelse introducerer Holmegaard nemlig Regina, som serien i dag er døbt, i sit sortiment og hylder dermed brugskunst og glashåndværk i en helt særlig liga, der altid har ligget i brandets DNA.

Regina-sortimentet indeholder champagneglas, rødvinsglas, hvidvinsglas, portvinsglas og vandglas, der sælges stykvis og uden tvivl vil danne glaskult hos samlere og fans af high-end design til bordets glæder.

  • Holmegaard Regina Champagneglas (35 cl), Rødvinsglas (28 cl), Hvidvinsglas (18 cl), Portvinsglas (10 cl) og Vandglas (19 cl) koster hhv. 599,95, 549,95, 499,95, 449,95 og 399,95 kr. pr styk. (vejl.)

      

Om ROSENDAHL DESIGN GROUP

Se showroom

Innovation, skaberglæde og respekt for dansk designtradition – det er nøgleordene bag Rosendahl Design Group. Det er vores ambition at skabe nyt, holdbart design i den kvalitet, dansk design er kendt for verden over – og samtidig profilere og værne om dansk designskat ved at genopdage klassikere.

Fællesnævneren er produkter, der gør hverdagen smukkere og skaber værdi for vores kunder. Vi er stolte af at repræsentere en brandportefølje, der favner nytænkende design til hjem og bord og en række af dansk designs elskede klassikere.

Vores brandportefølje inkluderer otte brands: Rosendahl, Holmegaard, Kay Bojesen Denmark, Bjørn Wiinblad Denmark, Lyngby Porcelæn, JUNA, Arne Jacobsen Clocks og Global.