Ida og Knægten retur fra Honduras

FSC Design Award: vinderen af Designrejsen 2017

Close-Up af udviklingen af Knægt i den Honduranske træart Rosita.

Tilbage i maj måned vandt Ida Palmerston fra Arkitektskolen Aarhus, FSC Design Award med sit design ”Knægt”, der er et garderobemøbel, hvor ophæng og opbevaring er tænkt ind i en kontinuerlig form.

Knægt er skabt af sammensatte rundstokke, der giver et let gennemskueligt design, der kan variere alt efter hvad der hænges op, endvidere er ophænget lædersnøre, der gør den dynamisk og levende.

Som en del af præmien gav FSC sammen med Verdens Skove, Rikke en designrejse til Honduras. Rejsen bød blandt andet på en tur til en FSC-certificeret skov, et indblik i lokalt trædesign, samt et besøg hos de indfødte folk, hvor Rikke oplevede, hvordan de lever i og af skoven.

Derudover fik Rikke lavet to FSC-certificeret honduranske versioner af sit vinderdesign i lokale træarter i samarbejde med et lokalt værksted.

”Da jeg designede ”Knægt” havde jeg allerede en idé om, at det ville være pænt i mange forskellige træarter og farver, da udtrykket i designet er meget let. Jeg er helt klart blevet bekræftet i det og særligt den lyse træart jagua fascinerer mig meget, da den er så lys, let og skandinavisk i udtrykket - og ikke er, hvad jeg umiddelbart forbinder med tropiske hårde træsorter. Den minder lidt om drivtømmer og uden gulligt skær, som nogle af de nordiske træarter godt kan have”, fortæller Rikke efter hun er vendt hjem fra Honduras.

Ida Rehnström, kommunikationsansvarlig ved FSC Danmark, var med på rejsen og er ikke i tvivl om besøgets betydning for både Rikke og for de lokale i Honduras:

”Det er vigtigt at sætte fokus på de gode historier fra regnskovene. Alt det spændende træ og de fede muligheder, der er for at støtte de bæredygtige projekter herude. Det er Rikke med til, når hun tager sit design og sin ide med til Honduras. Samtidig er vores besøg også motiverende for folk, der arbejder herude - det mærker vi både i skovene og på værkstederne. Ligesom det er sjovt for os at opleve de lokale træarter og FSC-projekter, er det spændende for folk herude at se dansk design og høre om vores syn på skov og bæredygtighed.” 

Læs Rikkes rejseblog med oplevelser fra turen 

Læs mere om FSC og FSC Design Award her

Relateret indhold

24.04.2024Designbase.dk

Salone del Mobile.Milano 2024 slår sidste års besøgstal

24.04.2024Designbase.dk

Farvetrends i 2025 handler om harmoni

19.04.2024Designbase.dk

Gratis klimarapportering er nu standard for store events i Bella Center

18.04.2024Designbase.dk

Ny ungdomsuddannelse kan skaffe flere unge til erhvervsuddannelserne

17.04.2024Designbase.dk

Engros- og detailhandlen lægger an til blød landing

17.04.2024Designbase.dk

Færre konkurser i Danmark, mens Sverige stadig er ramt

17.04.2024Designbase.dk

ESG skal være nemt for SMV’er

16.04.2024Witt

Sponseret

Witt A/S overtager distributionen af Aiper kabelfri poolrobotter i Norden

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023