Formland UP/Graded: Et nordisk designfællesskab

Formland UP/Graded skaber denne gang et ”Nordic Design Community”, hvor stilen segmenterer udstillerne. Det gør det lettere for de besøgende at navigere rundt.

Foto: Tony Brøchner.

Nordiske designfællesskaber er nye kodeord, når Formland UP/Graded løber af stablen 30. januar til 2. februar 2014. Og netop implementeringen af et nyt designfællesskab skal gøre messeoplevelsen endnu bedre, endnu mere effektiv og inspirerende for såvel besøgende som for de godt 200 udstillere.

Nordic Design Community er navnet på det nye koncept, og planen er, at man med opgraderingen dels vil tiltrække nye udstillere og besøgende og dels vil søge at fastholde de nuværende udstillere og besøgende ved at tænke nyt.

"Konceptet hedder Nordic, fordi vi har det bedste, det flotteste og det mest unikke udvalg af nordisk design på messen. Design Community handler netop om de fællesskaber, vi gerne vil hjælpe vores udstillere til at dyrke og drage fordele af”, lyder det fra Henriette Træholt, projektchef i MCH Messecenter Herning, og hun forklarer videre, at netop dét, at de syv haller er inddelt i designfællesskaber med hver deres udprægede stil og udtryk betyder, at indkøberne i endnu højere grad end tidligere kan effektivisere deres ofte meget pressede tid.

"I dag er det vigtigere end nogensinde at være en del af et fællesskab, så man ikke forsvinder i mængden. Formland UP/Graded vil skabe en platform, der styrker branchen og fokuserer på inspiration, handel, networking og oplevelser", fortsætter Henriette Træholt.

<p>I dag er det vigtigere end nogensinde at være en del af et fællesskab, så man ikke forsvinder i mængden. Formland UP/Graded vil skabe en platform, der styrker branchen og fokuserer på inspiration, handel, networking og oplevelser</p>

Henriette Træholt

Nemt at navigere rundt
De specifikke stilarter gør det meget nemmere for indkøberne at navigere rundt på messen end tidligere.

Til den kommende messe vil UP/Interior områderne være inddelt i stilarterne; atelier, decor, modern og living, og således kan de besøgende i bogstaveligste forstand bevæge sig fra det maksimalt dekorerede og kreative til det stilrene og designede i den modsatte ende.

Der vil også være et UP/front område på Formland UP/Graded, hvor messens besøgende finder de toneangivende, innovative nyheder fra trendsættende brands.

Derudover præsenteres et helt nyt område med grafisk kunst og kunsthåndværk i form af UPgallery.

”I dag handler messerne ikke kun om handel men også om at få en samlet oplevelser og ikke mindst inspiration, der efterfølgende kan bruges ude i butikkerne, og netop dét, mener vi, de stilinddelte haller i høj grad vil bidrage til”, fastslår Henriette Træholt.

Samtidig vil den skarpere sektionering skabe endnu større synergi mellem udstillerne i områderne, og en bedre synergi tiltrækker besøgende.

De nye områder er:

UP/INTERIOR – atelier. Multietnisk Craft samplet med Neo Nordic Design. Kunstnerisk og kulturinteresseret Nordisk Nomade. RAW genbrug - rustik Trash de Lux. Kunst med kant, skulpturer og samleobjekter fra hele verden. Globalt blend af interessante og personlige items i et moderne vue. Fair Trade møder Factory. Moderne storby Nomade.

UP/INTERIOR – decor. Nostalgisk, nordisk countrystil. Årstidens pynt og inspiration til boligstyling. Cozy og charmerende med personlige detaljer. Kreative ”gør det selv” boliger med feminine og smukke fund. Romantisk tidløs palæ/villa stil. New Vintage og naturlige materialer. Atmosfære med harmoniske og afdæmpede nuancer. Velvære.

UP/BLOOM. Naturen som omdrejningspunkt – blomsterdekoration, havedekoration. Ægte blomster- og planteglæde, smuk og stemningsfyldt pynt til blomster og planter. Haveliv, grill, grønne fingre, det spirer og det gror. Blomster og planter i haven, i stuen og på altanen. Dekoration og kreativ ”hands on” både indoor/outdoor. Planteborde, duftlys, krukker, vaser, bånd og dekorationsmaterialer.

UP/FOOD. Trendy torvehal med nye og unikke smagsoplevelser. Hyggelig markedsplads med fokus på særlige og unikke delikatesser. Dygtige fagfolk der elsker at dele ud af deres viden og passion for mad. Udvalg af chokolade, slik, vin, delikatesser, kaffe, olie - fødevarer fra hele verden. Gourmetgaver i høj kvalitet. Gear & Grej.

UP/INTERIOR – living. Moderne easy living. Tilbehør til boligen i et ungt uhøjtideligt miks. Humor og kreativ kant. Boligtekstiler og sengeudstyr. Håndklæder, sæber og feel good produkter.

UP/INTERIOR – up/front. Toneangivende innovative nyheder. Originalt trendsættende design. Frontløbere med en vision. Design når det er bedst.

Fakta

Datoer:
30. januar - 2. februar 2014

Åbningstider:
Alle dage kl. 09.00 - 18.00

Udstillere
Opdateret udstillerliste kan ses på www.formlandupgraded.dk/find-udstillere

Bus fra København
Ekspresbus fra København, se mere på 

www.formlandupgraded.dk/planlaeg-dit-besoeg

UP/INTERIOR – gallery. Grafisk kunst og Craft & Ceramic. Kunsten at bo med kunst. En smeltedigel af inspirerende udstillinger. Original grafisk kunst udført af kunstner med designskole baggrund. Unikke illustrationer, collager og prints. Fotokunst og typografi. Kunsthåndværk og keramik i en kreativt galleri-stemning.

UP/INTERIOR – modern. Etableret moderne design. Tidsrigtige produkter med lækkerhed. Moderne miks af farver og former. Humor og dekorative gadgets.

UP/COMING. Det bedste af det bedste fra talenterne på designskolerne vises på UPcoming. Her er der fokus på vækstlaget, fremtidens designere og de visionære projektopgaver. Projekterne er nøje udvalgt af trendekspert Mads Arlien-Søborg fra We Made It.

”Formland UP/Graded er en messe med masser af erfaring, og ikke mindst en messe, hvor alt er samlet på ét sted. Det betyder, at indkøberne kan spare tid. Messen rummer både store, små, nye og veletablerede brands og designere, og dermed henvender vi os bredt til branchen", slutter Henriette Træholt. 

Relateret indhold

19.04.2024Designbase.dk

Virksomheder står alene med udfordrede lærlinge

19.04.2024Designbase.dk

Gratis klimarapportering er nu standard for store events i Bella Center

18.04.2024Designbase.dk

Ny ungdomsuddannelse kan skaffe flere unge til erhvervsuddannelserne

17.04.2024Designbase.dk

Engros- og detailhandlen lægger an til blød landing

17.04.2024Designbase.dk

Færre konkurser i Danmark, mens Sverige stadig er ramt

17.04.2024Designbase.dk

ESG skal være nemt for SMV’er

16.04.2024Witt

Sponseret

Witt A/S overtager distributionen af Aiper kabelfri poolrobotter i Norden

16.04.2024Designbase.dk

Nyt regnskab fra Bygma Gruppen:  Investeringer trods et udfordrende marked

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023