Formland tiltrækker kæderne

Imerco, Kop & Kande, Inspiration, Bahne, Magasin, Illums Bolighus, Botex, Lysmesteren, El-Salg og Interflora bakker alle op om Formland Autumn

26.05.2016

Sponseret

Formland

Når Formland Autumn 2016 afholdes fra 18. til 21. august, bliver det med deltagelse af de mest relevante kæder i Danmark. Således vil Imerco, Kop & Kande, Inspiration, Bahne, Magasin, Illums Bolighus, Botex, Lysmesteren, El-Salg og Interflora være tilstede under messen i MCH Messecenter Herning. Kæderne og deres medarbejdere besøger Formland for at handle, se nyheder og lade sig inspirere.

Det er første gang, Bahne samler hele den landsdækkende kæde på Formland. Kæden benytter messen som platform for den årlige butikschef-konference og som indkøbsevent for sine medarbejdere:

  • Formland er den mest naturlige platform at samles på. Det er her, man finder det ubetinget bredeste udvalg af udstillere og varer inden for brugskunst og designprodukter. Og det er netop det, Bahne står for. Vi glæder os til at samle medarbejderne og opleve de mange spændende udstillere, nyheder og events, siger Jacob Bahne, ejer og direktør.

Nyheder og høj faglighed

Kop & Kande kæden vil også deltage på efterårsmessen. Kop & Kande udstiller på egen stand, hvor kædens medarbejdere kan hente inspiration til den kommende julesæson. Med dette in mente køber de ind blandt Formlands andre udstillere:

  • Formland er samlingsstedet for hele branchen. Det er her, vi ser nyheder og bliver tanket op med inspiration, så vi bruger rigtig meget tid på at gå rundt blandt udstillerne. Vi er lidt nogle isenkram-nørder, som vægter det faglige meget højt. Og derfor er Formland det helt rigtige sted for os, siger administrerende direktør Peter Rønn.

Tre spændende trendzoner

Ud over kæderne har også et stort antal uafhængige butikker bestilt billetter, og de kan glæde sig til fire dage med kærlighed, passion, nyheder, inspiration og tre spændende trendzoner: ’FOOD & CHOCOLATE FESTIVAL’, ’Love is in BLOOM’ og ’FOCUS’.

På ’FOOD & CHOCOLATE FESTIVAL’ kan de besøgende møde chokoladeentusiaster, -ildsjæle og –nørder, som tryller og begejstrer med chokolade, mens ’Love is in BLOOM’ stiller skarpt på kærlighed til planter og blomster samt til det håndlavede, til traditioner, gæster og fester.
Omdrejningspunktet på ’FOCUS’ er belysning. Trendzonen er opdelt i fem universer med farver, teksturer og materialer i smuk sammenhæng med lys og interiør.

Fakta: 

Formland Autumn 2016 finder sted i MCH Messecenter Herning fra 18. til 21. august.
Formland har gennem 32 år to gange årligt samlet fagfolk med passion for design og interiør i MCH Messecenter Herning. Læs mere på www.formland.dk

Yderligere information: Projektchef Henriette Træholt, MCH, het@mch.dk, tlf. 9926 9988

Mere fra...

09.12.2024Formland

Sponseret

3 unikke Greenhouse oplevelser på Formland

09.12.2024Formland

Sponseret

Ny trendzone inkl. blomsterstudio og konceptcafé

09.12.2024Formland

Sponseret

Mød fremtidens talenter på Formland Spring 2025

09.12.2024Formland

Sponseret

Stærkt fagligt program på Formland Spring 2025

03.06.2024Formland

Sponseret

500+ kvm trendzone på Formland Autumn: Maison Ikigai

03.06.2024Formland

Sponseret

Formland & Greenhouse sætter fokus på biodiversitet

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Copyright 2023