Formland sætter besøgende på skolebænken

Besøgende på Formland Spring 2017 får mulighed for at komme en tur på "skolebænken" og blive klogere på fremtidens detailbutik 2. - 5. februar 2017.

Ligesom på tidligere Formland-messer kan besøgende på Formland Spring 2017 glæde sig til et væld af spændende workshops og foredrag. Foto: MCH/Tony Brøchner..

23.01.2017

Sponseret

Formland

Hvordan gør man shopping til en unik oplevelse, og hvordan overlever man som detailbutik i en verden med stadigt stigende krav fra forbrugerne? Det og meget andet forsøger Formland og Eckmann Studio at svare på, når de inviterer inden for på trendzonen THE COMMON SENSE SHOP i Hal E 2.-5. februar i MCH Messecenter Herning. THE COMMON SENSE SHOP er udformet som et moderne handels- og forsamlingshus, hvor brands mikses på kryds og tværs for at skabe nye oplevelser for forbrugerne. Crossbranding er nøgleordet, og Formland vil sammen med Eckmann Studio vise, hvordan man som detailbutik kan tage alt det bedste fra rengøringseksperten, temanden, stylisten og konfekturespecialisten og skabe nye købsmotiverede oplevelser.

Tilbage på skolebænken

Via fire daglige workshops får de besøgende på trendzonen i Hal E mulighed for at komme en tur på "skolebænken" og blive klogere på nogle af de elementer, der er med til at skabe unikke oplevelser for forbrugeren. Her vil der blandt andet være mulighed for at komme i malerskole hos Jeanne d'Arc Living, teskole ved Teministeriet, den søde skole ved The Mallows og rengøringsskole ved Humdakin.

Både The Mallows og Humdakin er nye fremadstormende navne i branchen, som begge så dagens lys i slutningen af 2016. Emma Bülow, ejer af The Mallows og lillesøster til lakridskongen Johan Bülow, vil guide besøgende gennem skumfidusernes søde skole, mens Camilla Schram, indehaver af livsstilsbrandet Humdakin, hver dag vil dele ud af gode råd og erfaring om moderne rengøring, der bidrager til ro, velvære og balance i hverdagen.

- Formland er vores første messe, som jeg har meget store forventninger til. Formland har jo været en fantastisk platform for min bror Johan Bülow, som ligeledes startede som iværksætter på messen. Jeg glæder mig derfor meget til at invitere de besøgende inden for i vores søde verden og lære dem mere om vores produktunivers, siger Emma Bülow, indehaver af The Mallows.

Foredrag med branchens skarpeste

Har man lyst til at blive endnu klogere på design- og interiørbranchens mange facetter, vil der hver dag under messen være mulighed for at høste værdifulde guldkorn fra branchens skarpeste hoveder på SPEAK UP-scenen i Hal D. Gennem 12 inspirerende retail-foredrag vil blandt andre Louise Byg Kongsholm, trendforsker og ejer af pej gruppen, fortælle om fremtidens detailhandel samt efteråret og vinterens trends, Niels Raalund, adm. direktør i FDIH, vil give de hårde facts om nethandel, og detailekspert Mette Skovgaard Frich løfter sløret for, hvordan man som interiørbutik kan blive bedre til at tiltrække mandlige kunder til et ofte feminint univers.

- Formland kommer til at bugne af spændende produktnyheder samt masser af inspiration, læring og oplevelser. Alt sammen noget, vi håber, at de besøgende vil gå på opdagelse i og tage med hjem til deres butikker til styrkelse af det fremtidige salg, siger Mai-Britt Risvig Flyvholm, projektleder på Formland-messen.

Fakta: 

Formland Spring 2017 finder sted i MCH Messecenter Herning fra 2.-5. februar.
Formland er en fagmesse, der gennem 33 år har samlet fagfolk med passion og kærlighed for design og interiør. Det er her, designbranchen mødes, netværk skabes, handler indgås og butikker opdateres med et væld af design- og interiørnyheder.  

Læs mere på www.formland.dk.

Mere fra...

27.11.2023Formland

Sponseret

Speak Up!

27.11.2023Formland

Sponseret

Formland zoomer ind på gastronomiens verden

27.11.2023Formland

Sponseret

Formland’s grønne oplevelsesunivers

27.11.2023Formland

Sponseret

En branche i konstant udvikling kræver kreativ nytænkning

27.11.2023Formland

Sponseret

Formland investerer i fremtiden

Formlands Greenhouse bliver et oplevelsesunivers

06.07.2023Formland

Sponseret

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Copyright 2023