Formland klar med trend, networking og inspiration

Formland Spring 2015 bliver klart et besøg værd. Der er masser af inspiration at hente på trendområderne, foredrag om alt fra trend til forretningsdrift, mulighed for networking og ikke mindst indkøb.

”Vi er fulde af fortrøstning i forhold til Formland til januar/februar. Vi er kommet rigtig fint fra start, og vi forventer godt 300 udstillere. På besøgssiden forventer vi omkring 8500 fagfolk fra 3500 butikker”. Det fortæller projektchef Henriette Træholt, og hun fortæller, at der er flere af de udstillere, der har valgt Formland fra de seneste sæsoner, der nu vender tilbage med den begrundelse, at på Formland får de solgt nogle varer. Her er omsætning, networking og inspiration.

Henriette Træholt mener, det i høj grad handler om, at Formland er inde i en positiv udvikling.

”I august havde vi den højeste udstillertilfredshed siden 2007. Det smitter naturligvis af og foranlediger flere til at ville være med på messen igen”.

Samtidig tror hun også på, at det handler om troværdighed. 

”Vi har 31 år på bagen, og udstillere såvel som indkøbere ved, at det vi lover før messen, leverer vi. Vi giver med andre ord udstillerne og indkøberne ”value for money”, og det sætter alle pris på i disse tider”.

Igennem de seneste par sæsoner har Formland prøvet forskellige nye tiltag, bl.a. en videreudvikling af navnet med videre. Men nu er Formland Formland igen! Ikke bare når det gælder navnet, men hele Formland-udtrykket har fundet sine ben at stå på. 

Imerco er tilbage på Formland til august og dermed også en del af isenkram leverandørerne.

”Og så er Formland den messe, hvor de besøgende har allerstørst mulighed for at se trendområder og opleve foredrag omhandlende såvel trenden som forretningsdriften i fremtiden”, fastslår Henriette Træholt og fortæller videre, at rundspørger blandt de besøgende viser, at over 70 pct. af de besøgende er beslutningstagere, at 65 pct. af de besøgende finder nye leverandører og nye produkter, og søger man en bestemt stil, er der god mulighed for det.

Spørger man Henriette Træholt, hvordan hun ser Formland i fremtiden, ser hun en messe i vækst. 

”Træerne vokser ikke ind i himlen, og selvfølgelig er der udfordringer, men der er masser af positive tendenser, som vi videreudvikler”.

Trenden på Formland
Forskertrangen, det eksperimenterende og udviklingen af de unikke ting, er en del af trenden. Naturen spiller en stor rolle – mest af alt som en livsfilosofi.

Sådan lyder det fra Anette Eckmann, der står bag to af trendområderne, Human Terrarium og Gastrolab på Formland.

”Vi mennesker er besat af planter, natur og natulige materialer. Men denne gang har naturen fået en urban drejning. Vi ser mænd i storbyen med fuldskæg, vildt hår og i striktrøjer. Vi vil være ude og tæt på naturen, og lysten til at omgive sig med natur og planter i boligen er blevet et grundlæggende behov for mange mennesker. Vi vil med andre ord gerne opholde os i et terrarium”. I trendzonen Human Terrarium danner væksthuset derfor rammen om boligens forskelige funktioner og indretning. 

Her indrettes væksthuset som et lille hjem, hvor beboerne kan være i kontakt med naturen på nærmeste hold. Væksthusets store åbne flader gør hjemmet til en scene, hvor det private liv kommer til at gribe ind i det offentlige. Trendzonen indrettes med naturens mange grønne basisnuancer, hvor nyt design, klassikere, bæredygtige produkter og planter mikses – som i et væksthus, hvor mennesker kan vokse, og hvor psyken har det godt.

”Vi er urbane mennesker. Nogle vil dyrke chili og krydderurter på tagterrassen, andre vil indrette med lammeskind og uld og have planterne i et væksthus”.

På trendområdet handler det også om nerd nesting – eller nørdernes rede, hvor man kan overgive sig til sine krukker og potte, lege og eksperimentere.

Den grafiske natur
Anette Eckmann fortæller videre, at trenden i høj grad handler om en grafisk fortolkning af naturen. Og hun pointerer, at netop det grafiske kan butikkerne tage til sig.

”Grafisk kunst er stort netop nu og i stedet for at male hele butikken kan man sagtens vælge at lave et stort banner med et grafisk tryk på”.

<p>Målgruppen som begreb er død. Vi vil alle være individuelle, og finder man som butik frem til, hvad det er, forbrugerne vil have, er der omsætning at hente.</p>

Anette Eckmann

”Butikkerne skal signalere, at de er tidssvarende og imødekommende, og den stramt moderne stil tiltrækker de unge i øjeblikket”, siger hun, og hun mener klart, at skal der skabes omsætning i butikkerne, handler det om at skabe et nyt billede med nye komponenter.

”Målgruppen som begreb er død. Vi vil alle være individuelle, og finder man som butik frem til, hvad det er, forbrugerne vil have, er der omsætning at hente." 

På trendzonen Human Terrarium kan den besøgende hver dag desuden deltage i Terrarium workshop. I små lukkede beholdere kan man skabe sit eget grønne mikrounivers med planter og organiske materialer under kyndig vejledning fra Eckmann Alive Studio.

Gastro Lab
Inspirationen i Gastro Lab er hentet i kemilaboratoriets univers med kolber, glas, grundstoffer, molekyler og auditoriestemning. Her kan eksperimenteres, tænkes tanker og udvikles. Og som i et auditorium kan de besøgende lytte til dedikerede mennesker - den vigtigste ingrediens i fremtidens fødevare- og forretningsudvikling. 

Det kan være folkene bag Kemikaze, hvis designkoncept forener en glødende fællesinteresse for naturvidenskab, skabende processer, form og design, eller smag teerne fra det gamle norske tehus Black Cat Kaffe og Tehus og deres helt nye serie 24/7. Firmaet har studeret, eksperimenteret og produktudviklet, hvilke teer der passer til bestemte tider af døgnet.

”En ny generation af forbrugere er nysgerrige efter at prøve nyt, at turde eksperimentere med uventede ingredienser og fordybe sig i den ægte vare. Efter en lang periode med lette løsninger og en overfladisk madkultur, ser vi nu en længsel efter at lære om det gode håndværk og nå ind til kernen af den ypperste kvalitet”, lyder det fra Anette Eckmann.

Gastro Lab ligger i forbindelse med Food Market, hvor de danske torvehandlere og den nordiske natur er inspiration til konceptet og til indretningen. Passionerede food-folk inspirerer på en ny, anderledes måde med et væld af lækre food-produkter på hylder og disk i et enkelt og stilfuldt koncept.

I hal J findes endnu et inspirationsområde, hvor udstillernes nyheder efter eget valg til sæsonen SS2015 samles og styles på sammenhængende podier. 

Formland 2015

Formland, forår 2015:  29. januar - 1. februar

Alle dage fra kl. 9.00 - 18.00

På Formland finder du følgende communities: Interior, Bloom, Food, Light, Tabletop og Upcoming.

Formland, efterår 2015:  13.-16. august

Ved at samle messens nyheder ét sted, kan de besøgende hurtigt danne sig et overblik. 72 pct. af de besøgende kommer primært for at se nyhedsprodukter, og området fik i august en utrolig god respons fra både besøgende og udstillere.

Sidst indrettes denne gang BLOOM i gården imellem Indgang Vest og hal E. Her kommer de smukke outdoor produkter til deres ret i deres optimale element. Varme bålsteder, hyggelige møbler og smukke vinterpyntede krukker spreder varme og hyggelig stemning i gården mellem hallerne, og materialer og farver er inspireret af den nordiske natur, når den er allermest vintersmuk.   

Relateret indhold

26.04.2024Designbase.dk

Detailhandlen forventer ikke længere prisfald

26.04.2024Designbase.dk

Nu skal du indberette din emballage for 2024: Sådan gør du

25.04.2024Designbase.dk

Messe Frankfurt tilbyder gratis onlineevents for alle

23.04.2024Designbase.dk

Den digitale sikkerhed halter hos danske SMV’er

19.04.2024Designbase.dk

Virksomheder står alene med udfordrede lærlinge

19.04.2024Designbase.dk

Gratis klimarapportering er nu standard for store events i Bella Center

18.04.2024Designbase.dk

Ny ungdomsuddannelse kan skaffe flere unge til erhvervsuddannelserne

17.04.2024Designbase.dk

Engros- og detailhandlen lægger an til blød landing

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle
3daysofdesign
Messe
3daysofdesign

En platform til at fremvise og fejre fantastisk design

Dato

12.06.2024

Sted

Frederiksgade 1, 3rd floor 1265 Copenhagen K

TRENDS UP WEST
Messe
TRENDS UP WEST

THE SHOW WILL GO ON!

Dato

29.06.2024

Sted

AREAL BÖHLER i Düsseldorf

Dimex
Messe
Det bliver alt andet end almindeligt: Nordstil sommerudgaven er klar.

"Fra regionen - til regionen” er temaet for den kommende Nordstil sommerudgave, der finder sted fra 27. til 29. juli 2024. I tæt forbindelse med Hamborg Messe og i bæredygtighedens ånd støtter Nordstil den nordlige region på en række forskellige måder. Forhandlere i Norden kan forvente en bred vifte af mærkevareproducenter, markante nystartede virksomheder, originale producenter og unge designere på deres sædvanlige ikke-standardiserede måde. Inspiration er garanteret!

Dato

27.07.2024

Tid

08:00

Sted

Hamburg

Dimex
Messe
Nordstil - Bestillinger afgives i nord

Som det nordlige knudepunkt tiltrækker Nordstil hvert år adskillige købere om bord - det er her den nordtyske detailhandel og mange flere bestiller innovative produkter til deres sortiment. Masser af impulser og et udvalg af produkter, der ikke er andre steder i sigte i norden!

Dato

27.07.2024

Tid

10:00

Sted

Hamborg

Formland
Messe
Vi ses til Formland Autumn

Nordens mest inspirerende design- og interiørmesse 17. - 19. august 2024

Dato

17.08.2024

Tid

09:00

Sted

MCH Messecenter Herning Vardevej 1 7400 Herning

Stockholmsmässan
Messe
Velkommen til Formex

Formex er en messe for dig, der arbejder inden for gave-, boligtekstil- og boligindretningsbranchen eller medierne. Er du køber, dekoratør, designer, stylist eller arkitekt, er du hjertelig velkommen!

Dato

27.08.2024

Tid

09:30

Sted

Mässvägen 1, 125 80 Stockholm

Copyright 2023