FindersKeepers åbner endnu engang dørene til et inspirerende forårsmarked i Øksnehallen 23.-24. marts.
”Vi glæder os til at slå dørene op til et designmarked med mere end 200 designere og som noget særligt præsenteres en udstilling med fokus på materialets forståelse som noget unikt. Vi vil vise, hvordan kendte materialer kan udforskes på nye og utraditionelle måder samtidig med, at vi dykker ned i potentialet i mindre kendte materialer i både traditionelle og uventede sammenhænge”, lyder det fra FindersKeepers.
FindersKeepers missionen er at bringe de mest talentfulde, inspirerende og kreative designere og kunstnere sammen med designelskere.
”Vi har samlet 200+ nøje kuraterede designere, kunstnere og kreative iværksættere, som alle har lagt stor forberedelse, passion og kreativitet i deres design og set-up til denne weekend. Man kan blandt andet møde S7udio Stars, Dawn Designs, Wette Mille, Era Studio, Cengiz Güdücü, Gavn Studio, Holly Studios, Facula, Solltau Studios, Atelier Refiné, Libekbh og mange flere talentfulde iværksættere”.
Som gæst kan der også shoppes second hand direkte fra garderoben fra Selektivet, Anna Munch, Raiden Rose, Frys Secondhand, Jun Andersen, Emma Moldt Bodeholt og mange flere, som sælger ud af alt det, vi andre drømmer om.