Find spændende nyt på Maison&Objet

Maison&Objet er et besøg værd! Messen er i klar fremgang, og som indkøber har man mulighed for at se produkter fra rigtig mange nye, spændende brands såvel som fra de velkendte. Samtidig kan man supplere messen med Paris Design Week, hvor store dele af byen står i designets tegn.

Fra Maison & Objet trendområdet..

Med fare for at gentage mig selv, må jeg bare sige det: Maison&Objet er super inspirerende. Der er masser af spændende nyt. De danske virksomheder kan man selvfølgelig møde på messen, men i lige så høj grad, kan man opleve spændende nye brands med produkter, der måske kan give butikken den differentiering og det lille ekstra krydderi, der kan være behov for.

Denne gang var der ikke mindre end 78.419 unikke besøgende. Det var en fremgang på hele 21,4 pct. 37.709 af dem kom fra lande uden for Frankrig, og dermed var de 40.710 besøgende franske. Så altså næsten en fifty/fifty fordeling.

Til at dele opmærksomheden fra de mange besøgende var der 2811 udstillere fra 64 lande, og tilsammen præsenterede de nyheder fra 3129 brands. 674 af udstillerne var denne gang nye.

Udstillerporteføljen er også et fint miks af brands, der ikke kan ses andre steder og store velkendte interiørvirksomheder - og de danske brands, man jo kender, bliver præsenteret på store stande og på spændende vis, så det i sig selv, kan være en oplevelse for de besøgende.

De udenlandske besøgende kommer selvfølgelig for en stor dels vedkommende fra Europa, og fra praktisk talt alle landene er besøgstallet øget med fra 13-27 pct. En dramatisk forøgelse i antallet af besøgende er der dog alligevel sket, når det gælder besøgende fra ikke-EU lande med Rusland og Brasilien i spidsen med øgede besøgstal på 80,74 pct., og 78,15 pct. Herudover steg antallet af indiske besøgende med 47,12 pct., og der var 23,16 pct. flere japanere og 11,96 flere amerikanere på messen.

COMFORT ZONE

Trendområdet havde denne gang fået overskriften “Comfort Zone”.

"Vi tager på en rejse væk fra de ubehagelige tider i en ustabil verden, hvor man ikke føler sig sikker. Det er på tide, vi begynder at leve efter nye parametre, hvor kodeordet er hygge derhjemme. Det handler om at opnå såvel fysisk som psykisk ro. Kurver erstatter de lige linjer, og formerne bliver mere omsluttende – som en hyggelig, varm dunjakke. Puder med sjove former erstatter stolen, og bliver det perfekte sted til at slappe af. Bløde materialer ses overalt, og giver os velvære. Referencer til bobler, balloner, reder og skyer fodrer fantasien bag den nye generation af cocooning. Nedtonede pasteller, grå nuancer og støvet pink ses. Det gælder den raffinerede æstetik. Øko-hjem og 0-energi huse står bare og venter på at blive fyldt, mens indretningsarkitekterne stræber efter at optimere roen omkring arbejdsområderne, og ikke mindst lade de nye innovative teknologier arbejde for vores velvære. Varmt og afslappet – moderne komfort møder komfortabelt design i en 100 pct. ”feel good”-livsstil”, siger Marie-Jo Malait, koordinator på Maison&Objet-trenden.

Manden, der denne gang havde skabt trendområdet på Maison&Objet, var François Bernard fra Agence Croisements, og hans udgangspunkt for at signalere Comfort Zone-tendensen var stole i alle afskygninger.

”Lænestole ses i videreudviklede former, der afspejler trenden. Det omfavner hofterne, giver støtte til lænden… med andre ord, deres design er tilpasset, så det afhjælper og støtter. I dag skal en behagelig stol være en anti-chok bælg for kroppen. Vi vil gerne pakke os ind i tekstiler så tykke som tæpper, og drømmestolen er faktisk en pude på ben; en stol, der fjerner spændinger, og vasker alle bekymringer væk”, siger François Bernard med et smil.

Er komforten begrænset til vores hjem?

”Nej, komfortbegrebet rækker uden for vores hjem og ind i det offentlige rum; togstationer, venteområder, biografer, kontorer med mere. Det gælder i høj grad produkter, der lader os arbejde sammen som et team og helt selvstændigt. Vægophængte kapsler, flytbare elementer, vægbeklædninger lavet af isolerende fibre og ergonomiske elementer, der forandrer vores opfattelse af komfort. Man arbejder stående, og når der er behov for at sidde ned, sker det på ergonomisk korrekte stole, pilatesbolde med mere. Paradoksalt nok er mangel på komfort den nye idé om komfort”.

Har du spottet andre trends til denne kommende sæson?

”Rette vinkler afløses af blødere linjer, sæder antager organiske former inspireret af ærtebælgen. ”Bælgen” er nutidens perfekte form. Vi ser ”sove-cocoons” poppe op på eksempelvis Googles kontor, hvor medarbejderne kan lukke af og genoplade batterierne, det handler om velvære, og så handler det i det hele taget om organiske formede møbler og tilbehør”. 

Relateret indhold

27.03.2024Designbase.dk

Det er OK at markedsføre ”PFAS-fri” og ”ikke tilsat PFAS”

27.03.2024Designbase.dk

Ambiente 2024: De bedste gaver er bæredygtige

25.03.2024Designbase.dk

Virksomheders viden om materialer skal boostes

22.03.2024Kop & Kande

Sponseret

Kop & Kandes årsresultat 2023

22.03.2024Designbase.dk

Skal jeg holde lukket på forårets helligdage?

21.03.2024Designbase.dk

Hübsch har deltaget i et kartel

21.03.2024Designbase.dk

Bolia får nyt logo

21.03.2024Designbase.dk

For få søger ind på erhvervsuddannelser

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023