Et bankende tekstilhjerte i Frankfurt

Heimtextil sluttede med et øget antal udstillere såvel som indkøbere, og flere af de store danske kæder var også på besøg.

Inspirerende, fokuseret og tæt på branchen. Heimtextil sluttede på trods af sne, is og storm med at have i alt godt 70.000 besøgende fra hele verden, hvilket er en lille stigning i forhold til 2016. Stigningen skete primært med flere besøgende fra Brasilien, England, Italien, Japan, Rusland, USA og De Arabiske Emirater.

2.963 udstillere fra 67 lande (mod 2.865 udstillere i 2016) præsenterede deres nye tekstile produkter og designs i 20 haller, og generelt var tilfredsheden med de ordrer, der blev lagt, og de forretningskontakter, der blev etableret, stor.

Detlauf Braun, CEO i Messe Frankfurt, understregede den positive stemning: “Tallene taler for sig selv. Heimtextil voksede igen i 2017, både når det gælder indkøbere og udstillere. Men det handler ikke kun om kvantitet. Jeg er specielt tilfreds med den høje kvalitet i de produkter, der udstilles, så vel som med den intensitet, der er i samtalerne mellem indkøbere og udstillere”.

Positivt er det også, at de besøgende generelt ser branchens økonomi som værende på et bedre sted i år end sidste år, og ikke mindst de tyske besøgende beskriver den som god.

Boligtekstiler spiller en større rolle
Boligtekstilerne får et comeback i de private hjem. Gardiner, tæpper og puder pryder nu boligerne og giver dem et personligt præg.

”Vi kan klart bekræfte, at trenden byder, at boligtekstilerne kommer til at spille en mere væsentlig rolle i boligen”, siger Andreas Zimmermann, CEO Zimmer + Rohde, og der er ingen tvivl om, at denne trend var med til at booste ordrerne på Heimtextil: “Der var mange internationale højkvalitets indkøbere, og vi mødte mange potentielt nye kunder”, tilføjede han.

At sove er en livsstil
Efter sundhed og fitness bliver det at sove det næste store livsstilstema, og for at underbygge det, blev der vist en række spændende innovationer og nye designs netop på sengeområdet på Heimtextil. Det gælder såvel sengetøjet, der sås i udgaver fra det enkle, skandinaviske til det farverige og glade, og det gælder puder og dyner.

Næste Heimtextil løber af stablen fra 9.-12. januar 2018 i Frankfurt.

Relateret indhold

23.04.2024Designbase.dk

Imerco har momentum og skaber vækst

23.04.2024Designbase.dk

Ni designvirksomheder kæmper om den norske branches vigtigste priser

19.04.2024Designbase.dk

Gratis klimarapportering er nu standard for store events i Bella Center

18.04.2024Designbase.dk

Ny ungdomsuddannelse kan skaffe flere unge til erhvervsuddannelserne

17.04.2024Designbase.dk

Engros- og detailhandlen lægger an til blød landing

17.04.2024Designbase.dk

Færre konkurser i Danmark, mens Sverige stadig er ramt

17.04.2024Designbase.dk

ESG skal være nemt for SMV’er

16.04.2024Witt

Sponseret

Witt A/S overtager distributionen af Aiper kabelfri poolrobotter i Norden

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023