Et bæredygtigt og væredygtigt Formland

Inspiration er kodeordet på Formland, der også denne gang tænker nyt og kreativt for at give de besøgende den bedste indkøbsplatform og den bedste mulighed for at lade op på inspirationen og få så meget som muligt med hjem. Det gælder trendzoner, foredrag og i det hele taget nytænkning.

Trendområderne er altid et stort trækplaster på Formland. Foto: Tony Brøchner / MCH..

”Vi udvikler os konstant. For ikke mindst når branchen er udfordret, er der behov for sådan nogen som os. Vi fortsætter vores positive formkurve, og vi skal blive ved med at være en attraktiv platform for såvel indkøbere som udstillere. Og så skal vi tænke nyt, og favne såvel de nationale som de internationale besøgende”. Det siger Formlands projektleder Mai-Britt Risvig Flyvholm.


Hun forventer, at både besøgs- og udstillerantallet forbliver status quo i forhold til sidste år med godt 11.500 besøgende og 370 udstillere, og hun slår fast, at det resultat er man meget tilfreds med, når man ser på branchens situation netop nu.
”Vi mærker, at mange detailbutikker er pressede, og når de er pressede, går det også ud over leverandørerne”, lyder det.  Men Formland er stedet, hvor man søger inspiration til forandring og ny energi, som kan styrke forretningen fremadrettet.
På Formland kommer der som altid til at ske rigtig meget. Designduoen FlyHelsted står bag trendzonen, som de har gjort det de seneste sæsoner, og denne gang har trendzonen fået overskriften ”The art of living”. ”Det handler om kunsten at være menneske. Trendzonen er en abstraktion over hjemmet i tre scenarier:  fra A Sense of Your Innner Self med fokus på velvære over A Feeling of Soft Seduction, hvor det personlige udtryk sætter rammerne til A Touch of Togethernes, der har fællesskabet som nerve.


Hjemmet er vores base, hvor væredygtighed og bæredygtighed er to sider af samme sag.
The Art of Living er vores anker i en verden, hvor det meningsfulde liv er i fokus”, lyder det fra Mille Fly og Sofie Helsted, der er kvinderne bag FlyHelsted
Og Mai-Britt tilføjer, at trendzonen denne gang er opbygget som et hus med soveværelse, stue, køkken og bad med væredygtighed som det nye ’buzzword’.
”Det er en ny måde at gøre det på. Men vi tager udgangspunkt i den globale verden, der er så informations-overloaded, at man har brug for at trække sig tilbage og føle sig godt tilpas. Og netop hjemmet er stedet, hvor vi kan være os selv og være autentiske”.
Trendcaféen bliver denne gang skabt af Atelier Cph, og har fået titlen ”The Villa”.


”The Villa er et rum, hvor moderne, minimalistisk og kubisk eksteriør møder det klassiske varme interiør inspireret af 70erne. Inspirationen til The Villa kommer fra modernismens designbevægelse der har været rig på kunst og kultur, hvilket er noget, vi vil udtrykke med cafeen”, fortæller Sara Ingemann og Mandy Rep, der udgør Atelier Cph, og trendcaféen i Hal H kommer til at stå i Picassos og Le Corbusiers tegn med fokus på de varme farver som bl.a. terrakotta.

Masser af inspiration
Formland fortsætter også denne gang samarbejdet med Danske Dekoratører, der indretter en ”inspirationsbutik”, hvor de besøgende kan hente gode ideer og fif til stylingen og opbygningen af butikken. Samtidig kan man inden messen booke en gratis én-til-én session, hvor man kan få en halv times rådgivning omkring en udfordring, man måtte have i sin butiksindretning; et hjørne, hvor kunderne ikke når hen eller et vindue, der er vanskeligt at dekorere.


”Da vi lancerede samarbejdet på den seneste messe, var det en stor succes, og dekoratørerne var fuldt booket med én-til-én sessioner messen igennem”, fortæller Mai-Britt.
Området SELECTED BY antager en ny form denne gang, hvor Boligmagasinet har udvalgt produkter fra udstillerne og styler dem i deres ånd.


På SPEAK UP-scenen kan besøgende og udstillere høre spændende internationale og danske foredrag. ”Vi bestræber os på at være en international messe, og i tråd med det har vi også internationale såvel som danske foredragsholdere på programmet”, fortæller Mai-Britt.

Bl.a. kan man høre:
Flemming Birch, der fortæller om ”Fremtidens forbrugerværdier”, trendekspert Rikke Skytte fortæller om ”Going green”, og ”Gør din forretning konkurrencedygtig” er emnet, når Rie Fjordsøe Rasmussen står på scenen. Holly Becker og Stefan Nilsson holder begge foredrag, ligesom de indgår i paneldebatter, og engelske Jill Hawkings fortæller om ”How to sell to people, who don´t want to buy” – hvor hun bl.a. beskæftiger sig med den nye ”stuffocation generation”.

Nye placeringer og nye navne på områderne
Når Formland denne gang slår dørene op, er Food hallen rykket fra hal L til hal E, og har ændret navn til Taste. ”Det har vi gjort, fordi det faktisk ikke er decideret ”food”, men i højere grad delikatesser både spiselige og drikkelige, der præsenteres på området. Nye udstillere i det område samles under overskriften ”New taste”, i gangen foran hal E, hvor de kan tiltrække besøgende med de liflige dufte af skønne delikatesser”.


Det betyder samtidig, at hal E´s tidligere udstillere, bl.a. iværksættereventen Creators Community nu rykker til hal L, hvor også SPEAK UP-scenen og SELECTED BY har til huse.


”Omrokeringen er ganske enkelt sket, for at skabe et bedre flow på messen”, forklarer Mai-Britt Risvig Flyvholm, der videre fortæller, at der også sker forandringer i den tidligere Bloom-hal, der nu kommer til at hedde ”Living & Garden”. ”Vi favner meget mere med ”Living & garden”, og med det nye koncept, åbner vi op for nye produkter og en bredere sektor”.
Og Mai-Britt fortæller, at der allerede fra denne messe er kommet nye udstillere i ”Living & Garden”.

Udenlandske besøgende
Mai-Britt Risvig Flyvholm forventer, at der denne gang kommer besøgende fra godt 30 lande til Formland. Primært fra nærmarkederne.
”De udlændinge, der kommer på Formland, er stærke indkøbere og kommer for at købe og finde nye leverandører. De har ikke taget den lange tur til Formland for blot at ose”, lyder det.
For de sjællandske besøgende er der også denne gang arrangeret fly- og togrejser til fordelagtige priser.

Få rabat på entréen
Som læser af Designbase tilbydes du 75% rabat på din billet til Formland, og skal derfor kun betale kr. 50,- (normalpris kr. 200,-) Du skal blot benytte følgende invitationskode under ’Bestil billet’ på www.formland.dk
Invitationskode: designbase2020

Fakta

Formland Spring 2020 finder sted i Messecenter Herning, MCH fra den 30. januar til den 2. februar 2020.
I øvrigt skal det nævnes, at Formlands åbningstider på opfordring af både udstillere og besøgende er ændret, så messen er åben fra kl. 9-17 hver dag.

Relateret indhold

03.05.2024Designbase.dk

Trends & Traditions var en succes

03.05.2024Designbase.dk

Her er årets førende norske designvirksomheder

02.05.2024Designbase.dk

Det er nu de bedste elever skal indstilles til Fagprøveprisen

01.05.2024Designbase.dk

140 mio. kr. skal sikre mere liv i bymidter

01.05.2024Designbase.dk

Forbrugerne foretrækker at handle hos producenten

30.04.2024Designbase.dk

Sådan kan I lette likviditetspresset på jeres virksomhed

30.04.2024Designbase.dk

Unge under 18 år i sommerjobs?

29.04.2024Designbase.dk

Kunstig intelligens i detailhandlen

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle
3daysofdesign
Messe
3daysofdesign

En platform til at fremvise og fejre fantastisk design

Dato

12.06.2024

Sted

Frederiksgade 1, 3rd floor 1265 Copenhagen K

TRENDS UP WEST
Messe
TRENDS UP WEST

THE SHOW WILL GO ON!

Dato

29.06.2024

Sted

AREAL BÖHLER i Düsseldorf

Dimex
Messe
Det bliver alt andet end almindeligt: Nordstil sommerudgaven er klar.

"Fra regionen - til regionen” er temaet for den kommende Nordstil sommerudgave, der finder sted fra 27. til 29. juli 2024. I tæt forbindelse med Hamborg Messe og i bæredygtighedens ånd støtter Nordstil den nordlige region på en række forskellige måder. Forhandlere i Norden kan forvente en bred vifte af mærkevareproducenter, markante nystartede virksomheder, originale producenter og unge designere på deres sædvanlige ikke-standardiserede måde. Inspiration er garanteret!

Dato

27.07.2024

Tid

08:00

Sted

Hamburg

Dimex
Messe
Nordstil - Bestillinger afgives i nord

Som det nordlige knudepunkt tiltrækker Nordstil hvert år adskillige købere om bord - det er her den nordtyske detailhandel og mange flere bestiller innovative produkter til deres sortiment. Masser af impulser og et udvalg af produkter, der ikke er andre steder i sigte i norden!

Dato

27.07.2024

Tid

10:00

Sted

Hamborg

Formland
Messe
Vi ses til Formland Autumn

Nordens mest inspirerende design- og interiørmesse 17. - 19. august 2024

Dato

17.08.2024

Tid

09:00

Sted

MCH Messecenter Herning Vardevej 1 7400 Herning

Stockholmsmässan
Messe
Velkommen til Formex

Formex er en messe for dig, der arbejder inden for gave-, boligtekstil- og boligindretningsbranchen eller medierne. Er du køber, dekoratør, designer, stylist eller arkitekt, er du hjertelig velkommen!

Dato

27.08.2024

Tid

09:30

Sted

Mässvägen 1, 125 80 Stockholm

Copyright 2023