En ny klassiker skabt af en stor dansk arkitekt

Man fornemmer de skandinaviske rødder i Genses nye bestik, designet af arkitekt Knud Holscher. Men selv om adm. direktør René Bruun kalder det en ny klassiker, er det bestemt ikke klassisk i sit udtryk. Det er nytænkende og velafbalanceret og ikke mindst funktionelt.

”At tegne en nyskabende bestikserie for et stærkt brand som Gense, er en vidunderlig og krævende udfordring”. Sådan lyder det fra den danske arkitekt Knud Holscher, der står bag Genses nye store satsning på bestikfronten, som lanceres til august.

”Ambitionen for os var at forene en høj funktionalitet og et klassisk, men genkendeligt æstetisk udtryk”, forklarer Knud Holscher, der videre fortæller, at bestikkets skulpturelle udformning er resultatet af en grundig analyse af brugen.

”Formens dynamik udtrykker de forskellige enkeltdeles funktioner og den konstante bevægelse, bestikket befinder sig i under et måltid”.

René Bruun, adm. direktør i Gense i Danmark, ser en ny klassiker.

”I 50 år har Fuga været vores bedst sælgende bestik. Jeg er overbevist om, at det nye Knud Holscher bestik kan gøre det rangen stridig. Det er nytænkende og klassisk på én gang og målrettet dem, der tør lidt mere”.

For Gense har det været en spændende og unik oplevelse at samarbejde med Knud Holscher, og hele processen har været et professionelt og åbent samarbejde.

Arbejdet med bestikket, der ganske enkelt har fået navnet Holscher, har stået på i tre år, fordi man er blevet ved, indtil man var tilfreds med resultatet. Til gengæld har man nu et bestik, der på helt unik vis skiller sig ud, uden at der er gået på kompromis med hverken æstetik, ergonomi eller funktionalitet.

”Det har været en fantastisk spændende proces”, fortæller René Bruun, der har haft et uroligt godt samarbejde med Knud Holscher og hans søn, Rasmus Holscher, og han siger videre, at bestikket kendetegner Knud Holschers mangeårige arkitektkarriere meget fint, ved at være forud for sin tid.

”Et bestik skal både fremstå som en række smukke redskaber ved siden af tallerkenerne på bordet, og samtidig skal det være funktionelle og gode redskaber til at spise med”, forklarer Knud Holscher.

Helt unikt
Linjerne og formerne på bestikket er anderledes, spændende og på sin vis udfordrende samtidig med, at de er enkle og stilrene. Ergonomien er i højsædet, og det samme gælder det nordiske udtryk.

”Som ved alle designopgaver begyndte udviklingen med en grundig analyse af bestikkets funktionalitet, ergonomien, den kulturelle betydning og historien. I den fase opdagede vi, at de enkelte redskaber bliver brugt på flere forskellige måder; gaflen drejes og vendes. Den bruges til at stikke med og til at tage mad på med, og kniven bruges både til at skære og skubbe med. Alle disse elementer har vi haft med i designudviklingen”, fortæller Knud Holscher.

Netop ambitionen om at være nyskabende parret med de opdagelser, man gjorde i analysen af bestikkets funktion, gjorde, at formen blev mere rummelig og skulpturel frem for som de mere gængse fladpressede bestiktyper, og så var det vigtigt for Knud og Rasmus Holscher, at bestikdelene dels skulle være smukke i sig selv og dels danne en smuk familie.

Et andet væsentligt parameter, der kendetegner godt bestik, er vægten.

”Bestik kan være så let, at det næsten ikke føles i hånden, og det kan ende så tungt, at det er svært at håndtere”, lyder det fra Knud Holscher. ”Vi mener, vi med Holscher bestikket har opnået den rigtige balance mellem funktionalitet og en fornemmelse for høj kvalitet”.

Ingen kompromiser
”Der er på ingen måde gået på kompromis med designet. Vi har tilpasset produktionen”, fortæller René Bruun, der finder det spændende netop at bryde grænserne for, hvad der er ”normalt” inden for bestik.

”Vi har haft en utrolig god sparring og et super samarbejde præget af kreativitet og imødekommenhed”, fastslår han og fortæller, at efter de første modeller var skabt i stål, blev de tilpasset med modellervoks af Rasmus Holscher under de mange møder, der blev afholdt.

Også Knud Holscher har været glad for samarbejdet med Gense, og han indrømmer, at de nye former har været en produktionsmæssig udfordring.

”Det har krævet nytænkning i produktionen og en særlig indsats, og netop dét og et enestående og professionelt samarbejde har vi oplevet med Gense”.

Efteråret og julen
Holscher lanceres i de danske butikker til august, og i løbet af efteråret og ikke mindst julen vil man fra Genses side have markedsføringsmæssigt fokus på det.

”Ikke mindst i Danmark vil vi arrangere en stor lancering, idet Knud Holscher jo er dansk. Vi håber naturligvis på at få mange nye samlere, selv om vi ved, at det tager tid, før markedet adopterer et nyt bestik. Men Holscher er så anderledes, at vi forventer, at kunderne køber det, ganske enkelt fordi de vil have det”, fastslår René Bruun, der videre fortæller, at man klart tager hensyn til de unge i markedsføringen.

Og hans holdning er, at man, frem for at sænke prisen på eksempelvis bestik i butikkerne, skal sørge for at give kunderne noget andet og mere, så prisen kommer i anden række, og det er netop dét, man forsøger med Holscher.

René Bruun fortæller også, at Holscher naturligvis udbygges, og at man allerede designmæssigt har forberedt serveringsdele, forretsdele med videre. Og han er ikke i tvivl om, at markedet er modent til bestik, der er nytænkt.

”Igennem de senere år, har det været min opfattelse, at bestikket har været noget sekundært efter service, glas med videre. Men nu kigger man igen på bestikket, som det designobjekt, det er. Bestik skal ikke længere være neutralt. Det må gerne have sit eget formmæssige udtryk. Og i øvrigt ligger der jo en modsætning i, at man bruger 700 kr. på en tallerken og køber bestik, der koster 300 kr. for et fuldt sæt til 16!”

Relateret indhold

18.04.2024Designbase.dk

Ny ungdomsuddannelse kan skaffe flere unge til erhvervsuddannelserne

17.04.2024Designbase.dk

Engros- og detailhandlen lægger an til blød landing

17.04.2024Witt

Sponseret

Espressokværnen til den kræsne kaffeelsker

15.04.2024F&H Group A/S

Sponseret

Flot 79NORD-nyhed fra Morsø

15.04.2024Brix Design A/S

Sponseret

Forårets magi og skønhed inviterer til pinsefest

11.04.2024F&H Group A/S

Sponseret

Essensen af kvalitet fra HOLM

10.04.2024Witt

Sponseret

Bryg kaffe som de professionelle baristaer

08.04.2024Designbase.dk

Hamonoya er ny distributør for Patisse

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023