Det nye Gejst

Den danske designvirksomhed har relanceret sig selv.

På baggrund af gennemgribende forandringer har designbrandet Gejst relanceret sig selv. Bare 5 år efter stiftelsen er samtlige dele af virksomheden blevet udviklet, udskiftet eller kasseret – dette gælder alt fra produkter til visuel identitet og ejere. Tidligere salgschef i By Lassen, Thomas Heunicke, er desuden tiltrådt som ny partner i Gejst. De gennemgribende forandringer i virksomheden har resulteret i en komplet relancering af Gejst, der nu er et mere relevant brand end nogensinde før.

Hele relanceringsprocessen har resulteret i nyt logo, nyt website, nye lokaler, ny organisation, nye strukturer og et mere fokuseret sortiment – alt i alt et næsten nyt brand med få komponenter og kerneprodukter tilbage.

Gejst blev oprindeligt stiftet i Odense i 2013 af Søren Nielsen og hans tidligere partner Niels Grubak Iversen. Efter en beskeden, men stabil indsats på det danske marked er der nu behov for at give Gejst det ekstra løft, der for alvor skal bane vejen for det helt store gennembrud. Niels Grubak Iversen er udtrådt som partner og Thomas Heunicke indtrådt som ny medejer og kommerciel direktør pr. 7. august 2017. Thomas Heunicke kommer fra virksomheden By Lassen, hvor han var med i opbygningen af brandet, der voksede sig til et anerkendt dansk designbrand på rekordtid:

 ”Jeg tager mange gode kernestrategier med mig fra min tid i By Lassen. Dog er der dele, der vil blive anskuet anderledes for at tilpasse det til Gejsts DNA og for at imødekomme den konstant skiftende tid og udvikling, der finder sted inden for design og afsætning af brugs- og designvarer generelt,” udtaler Thomas Heunicke i en pressemeddelelse.

En del af den nye strategi hos Gejst er brugen af eksterne designere. Første samarbejde er allerede startet, og virksomheden lover, at der er flere spændende samarbejdsaftaler på vej.

Forventningerne til Gejsts fremtid er høje, og grundlægger Søren Nielsen er ikke i tvivl om, at de nye tiltag i virksomheden vil gøre det muligt at skabe det succesbrand, som hele tiden har været målet:

”Med min nye partner, det team af medarbejdere, der er sammensat, og med de strategiske forandringer vi foretager, er jeg slet ikke i tvivl om, at vi kommer til at indfri vores høje ambitioner”, udtaler Søren Nielsen, der fortsat vil stå i spidsen for produktudvikling og design, og sørge for at den daglige drift kører på skinner.

Gejst har for nuværende Danmark og Skandinavien som fokusmarkeder, men vil løbende vurdere mulighederne for yderligere eksport afhængigt af væksten og virksomhedens udvikling.

www.gejst.com

Relateret indhold

24.04.2024Designbase.dk

Salone del Mobile.Milano 2024 slår sidste års besøgstal

24.04.2024Designbase.dk

Farvetrends i 2025 handler om harmoni

19.04.2024Designbase.dk

Gratis klimarapportering er nu standard for store events i Bella Center

18.04.2024Designbase.dk

Ny ungdomsuddannelse kan skaffe flere unge til erhvervsuddannelserne

17.04.2024Designbase.dk

Engros- og detailhandlen lægger an til blød landing

17.04.2024Designbase.dk

Færre konkurser i Danmark, mens Sverige stadig er ramt

17.04.2024Designbase.dk

ESG skal være nemt for SMV’er

16.04.2024Witt

Sponseret

Witt A/S overtager distributionen af Aiper kabelfri poolrobotter i Norden

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023