Designet til nye måder at bo på
Det nye reolsystem Free fra Montana er designet til at bestå. Men også til at forandre sig. Fordi livet forandrer sig.
Montana Free reolsystem er designet af Jakob Wagner og består af 12 faste opstillinger, som kan vælges med eller uden en indskudt hylde. Jakob Wagner siger selv om designet: "Jeg har taget udgangspunkt i Montanas design DNA, men skabt et fritstående system, der tilfører nye opbevaringsmuligheder og giver endnu mere frihed til personlig kuratering af sit hjem.”
Montana Free reolsystem er opbygget af lakerede MDF-hylder i dybde 38 cm adskilt af slanke stager. Stagerne giver et let og svævende udtryk, som understreger de horisontale hylder. Hylder og stager fås i fire lakfarver: New White, Fjord, China Red og Black. Panelerne er beklædt med tekstilet Remix 2 fra Kvadrat.