Designbase fylder 100 år

For 100 år siden valgte en række fremsynede mennesker fra isenkrambranchen at udgive et magasin. Det har siden udviklet sig til Designbase. Missionen er den samme som dengang: At informere og inspirere branchen. Visionen er at forblive branchens go-to-place ved at tilbyde den mest moderne og involverende kommunikationskanal.

Aage Møllers Eftf. anno 1936..

Designbase fylder 100 år. Det betyder helt konkret, at vi siden april 1918 har sørget for at informere og inspirere, give baggrundsstof og nyheder såvel som formidle trends og tendenser til de danske isenkræmmere og siden design- og interiørbutikker.

Designbase er i dag stedet, hvor man kan læse om de seneste nye produkter, læse om trends og tendenser, leveret af leverandørerne, producenterne, designerne, medlemmerne og fagredaktører – side om side, samlet og præsenteret på en og samme platform. Og samtidig kan man regne med, at vi er der 24-7-365, og ikke kun til højtiderne.

Historien begynder, da Isenkræmmerbladet, dét der siden er blevet til Designbase, blev lanceret i 1918. Bladet blev etableret som Danmarks Isenkræmmerforenings officielle brancheblad.

Allerede i 1900 blev der i øvrigt gjort forsøg på at etablere et brancheblad, og frem til 1918 var der flere forsøg, men i 1917 tilbød Dansk Bladforlag at udgive et blad for det, der dengang hed Centraludvalget, et samlende organ for branchens fem foreninger, og det betonedes i det første nummer, at bladet ”bliver det eneste officielle organ for vore foreninger”.

Med dannelsen af Centraludvalget som branchens hovedorganisation og starten af eget brancheblad var den moderne isenkramhandel blevet endeligt etableret, og branchen var i slutningen af 1919 blevet en fast størrelse i dansk erhvervsliv. Ikke mindst fordi branchens første indkøbsforening Difa blev født i 1919, efterfulgt af Imerco i 1928.

I de 100 år, der er gået, siden nutidens Designbase så dagens lys, er der sket en kæmpe udvikling i butiksudtryk, varesortimenter, vareudbud og forbrugsmønstre. I 1918 solgte isenkræmmerne alt fra cykler til barnevogne, søm og skruer, porcelæn, glas og bestik. Siden kom elektriske produkter af enhver art til, og de mange æsker med søm og skruer har måttet vige pladsen for designprodukter.
Dengang var der end ikke tænkt på internettet, og forbrugerne havde svært nok ved at forstå, at man kunne lave mad på elektriske kogeplader og senere, at man nu kunne få alverdens elektriske hjælpere i køkkenet. I dag er den moderne isenkræmmer i langt højere grad en design- og interiørbutik. Isenkræmmerne er i dag eksperter i at skabe oplevelser i boligen, og de produkter, der findes på hylderne, er ting, der er oppe i tiden.

Designbase har været en vigtig kilde til information igennem hele denne 100-årige udvikling. Isenkræmmerbladet blev til Isenkrambladet, og da Horisontgruppen i maj 2007 overtog magasinet, blev det til Designbase. Vi har igennem årene sørget for at holde branchen ajour med de ting, der sker i branchen og med de ting, der sker i samfundet af betydning for branchen; en opgave, som vi altid har taget meget seriøst. Vi har udviklet magasinet, så det matcher tiden, vi lever i, og vi har skabt et community i forbindelse med Designbase, så branchens aktører kan kommunikere på alle platforme. Det vil vi også gøre i fremtiden. Vores mål er nemlig fortsat at informere og inspirere og at være med til at sikre, at den danske design- og interiørbranche har de bedste kort på hånden i forhold til at sikre branchen i fremtiden.

Designbase relanceres
I forbindelse med vores 100-års jubilæum relanceres magasinet Designbase og Designbase.dk så layoutet bliver både nyt, enkelt og stilrent.

Det nye Designbase magasin lanceres på FORMLAND i august 2018.
Udover, at vi distribuerer magasinet til design- og interiørforretninger i Danmark forud for messen, trykker vi også et ekstra oplag, som omdeles ved indgangen til FORMLAND. Magasinet sendes endvidere som e-magasin til mere end 3.000 nyhedsbrevsmodtagere og bliver tilgængeligt på www.designbase.dk, som månedligt har mere end 20.000 besøgende.

Det nye designbase.dk vil således blive hurtigere og automatisk tilpasse sig den platform, som læserne foretrækker: smartphone, tablet eller laptop. Det højner læsevenligheden, og skal derudover øge synligheden for Designbase.dk’s partnere og annoncører.

Designbase.dk inddeles også i nye undersektioner og får flere funktioner og muligheder, der skal gøre det lettere for branchen at finde de nyeste produkter, trends, nyheder og leverandører af innovative designs. Fra hovedsitet designbase.dk bliver der adgang til seks nye, specifikke undersektioner:

/ KITCHEN
/ INTERIOR
/ BLOOM
/ FURNITURE
/ DINING
/ BUSINESS

Meningen med undersektionerne er, at læserne hurtigere og nemmere kan finde præcis de nyheder, der er relevante for netop deres fagområde. Og så skal det også give leverandørerne mulighed for mere målrettet annoncering.
Så med 100 år på bagen siger vi velkommen til fremtiden.  

-PF (Kilder bl.a.: 300 år med godt kram af T. Irminger Pedersen)

Tak til...

Billederne er venligst udlånt af Jørgen Maack-Petersen, og de er hentet fra hans fars, Helge Maack-Petersens scrapbog.
Helge Maack-Petersen drev fra 1933 virksomheden Aage Møllers Eftf., der siden blev til H. Maack Petersen, som forhandlede alt til isenkrambranchen. Fra kopper og kander, bestik og service til værktøj.
Helge Maack-Petersen var en af branchens fremsynede herrer, og han var blandt de første, der begyndte at importere varer fra Japan og siden Brasilien.

Quilts of Denmark A/S

Sponseret

Dundyner: Det naturlige valg til vinteren

Formland

Sponseret

Formland skruer op for messens faglige program

Relateret indhold

04.09.2026Witt Denmark A/S

Sponseret

Fremtidens gulvpleje har et velkendt navn: iRobot baner vejen med Roomba® Duo

04.09.2026Xilium

Sponseret

PPWR er landet: Den emballage, du sender ud i dag, kan blive morgendagens compliance-problem

02.09.2026Designbase.dk

SMV’ernes erhvervstillid på højeste niveau i to år

02.09.2026Witt Denmark A/S

Sponseret

iRobot lancerer sin mest kraftfulde robot nogensinde – Roomba® Max 875 Combo

01.09.2026Designbase.dk

Ja tak-tilbud skal give reel besparelse

01.09.2026Designbase.dk

Reklamationsretten skal frem i lyset

01.09.2026Xilium

Sponseret

Lagde du mærke til dette på Formland?

28.08.2026Xilium

Sponseret

PPWR: Hvad er omfattet – og hvad skal virksomheder konkret have styr på?

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Svenska Mässan
Messe
Gothenburg Furniture Fair

The Nordic region’s leading meeting place for purchasing furniture, interior design, and lighting for home environments.

Dato

08.09.2026

Sted

Göteborg, Sweden

Maison&Objet
Messe
Maison&Objet

Past reveals future

Dato

10.09.2026

Sted

Paris

IHGF
Messe
62nd IHGF Delhi Fair autumn 2026

The ultimate home & lifestyle showcase

Dato

13.10.2026

Sted

New Delhi, India

Dimex aps
Messe
Heimtextil 2027: Everything gets woven together!

Where trends, design and global business intertwine: Heimtextil is your platform for home and contract textiles and textile design. Experience innovative solutions for the entire interior design: with the Heimtextil Trends 27/28, visionary design by Patricia Urquiola, textile sustainability and order volumes of all sizes. For even more synergies, business success and new contacts from all over the world!

Dato

12.01.2027

Sted

Frankfurt am Main

Dimex aps
Messe
Ambiente – Lifestyle Compositions

It’s never the same, there’s always something new. The leading international consumer goods trade fair is a fantastic experience! Gain an overview of the global marketplace at Ambiente by observing the dynamic interplay of products and design, highlights and events.

Dato

29.01.2027

Sted

Frankfurt, Germany

Dimex aps
Creativeworld – HANDS ON WHAT’S HOT

Creativeworld is the ideal B2B meeting place and a source of inspiration for the professional creative community year after year. The next edition of the international trade fair for the hobby, craft and artists’ supplies sector will take place from 29.1. – 1.2.2027 in Frankfurt am Main.

Dato

29.01.2027

Sted

Frankfurt, Germany

Copyright 2023