Den danske trold på vej ud i verden, igen, igen

Den danske Lykketrold, der blev skabt af Thomas Dam i 1940’erne, oplevede en massiv popularitet op gennem 1950-1960’erne, hvor den var et populært og elsket legetøj både herhjemme og internationalt. Verdensberømmelsen blev endnu engang en realitet op gennem 1990’erne, hvor forældre nostalgisk kunne forære sine egne børn trolden. Siden er det blevet til en storstilet Hollywoodfilm og en transformation af trolden til designobjekt og desuden som en aktør i kampen mod kræft.

Gennem de sidste fire år har projektet Lykketrold arbejdet på at gøre den charmerende Gjøl-trold til en vigtig bidragsyder i kampen mod kræft. Missionen har fået masser af støtte og opbakning fra forskellige kunstnere, forhandlere og ikke mindst alle forbrugerne, der har købt de livsglade trolde. Nu skal projektet internationaliseres, idet en ny licens giver bySommer og Dam Things rettighederne til at sælge Lykketroldene i 111 lande. Men hvad er det, den lille trold kan, der gør den så populær og elskelig på tværs af aldersskel og landegrænser?


”Trolden er meget mere end blot et legetøj eller en pyntegenstand. Den har et liv i sine øjne og en mimik, som giver folk et smil på læben – man holder øjeblikkeligt af den. Desuden er den for mange et nostalgisk minde om barndommen. Nu er den tilbage i en eksklusiv designudgave, der fungerer perfekt som gave til den nye generation”, forklarer Jesper Sommer fra bySommer.

Under Danish Royal Visit i Stockholm i 2017, fortæller den svenske Prins Daniel den danske Kronprinsesse Mary, at alle svenske børn havde en Lykketrold, da han voksede op. .

Skabt til at skabe glæde
Historien om den danske Gjøl-trold starter i værkstedet hos Thomas Dam. Han var en mand af få midler, men imidlertid havde han ambitioner. Han ønskede at skabe noget, der kunne sprede glæde, og selvom han var vokset op med eventyr og historier om onde trolde, der bl.a. boede i skovene omkring Gjøl, var han sikker på, der også fandtes gode udgaver af de mytiske væsner. Da han ikke kunne finde en sådan trold i sin søgen, besluttede han sig for selv at lave en.


Den første udgave var fremstillet i træ, men i starten af 1950´erne begyndte Thomas Dam at producere skulpturer i gummi. Det betød han kunne lave større figurer, og snart havde han fundet sit helt eget særlige udtryk.


”Thomas har ofte beskrevet, at han ønskede at skabe en figur, som selvom den var langt fra smuk, havde noget, der var iboende godt og som fik folk til at føle glæde og lykke. Trolden opstod, og dens små buttede arme var udstrakte – klar til at give et kram”, forklarer Jesper Sommer og han fortæller videre, at Thomas navngav trolden Lykketrold, og det siges at hvis du passer godt på din trold, så bringer den dig lykke.


I slutningen af 1950’erne eksploderede efterspørgslen på de danske Lykketrolde, og produktioner af Lykketrolden begyndte i USA, New Zealand og England for at kunne følge med den store efterspørgsel. Populariteten blev kun større efter et besøg i Det Hvide Hus hos præsident John F. Kennedy og en kåring som årets legetøj i 1961 af The US Toy Industry Association (TIA). I 1964 var trolden både maskot for Verdensudstillingen i New York og det amerikanske magasin Life Magazine dedikerede en hel side til at dække historien om den mystiske “trolde-invasion”.


”Vi estimerer på baggrund af uofficielle salgstal, at 200 mio. har ejet en trold”, fortæller Jesper Sommer.


Men som med de fleste populære varer bliver kopiering en farlig bagside, og der er løbende kommet kopitrolde på markedet, og både Thomas Dam og senere hans families virksomhed Dam Things har måtte kæmpe mod dette. Thomas Dam døde i 1989 af kræft og nåede desværre ikke at opleve, da Lykketrolden for anden gang opnåede verdensberømmelse i de tidlige 1990´ere efter en periode, hvor Dam Things havde arbejdet hårdt på at genvinde rettighederne til den originale Lykketrold.

Lykketrolden som filmstjerne
I 2011 sikrede DreamWorks Animation (nu ejet af filmselskabet Universal) sig rettighederne fra Dam Things til Gjøltroldene med henblik på at lave en animationsfilm omkring den glade trold.


”Det var Thomas' livslange drøm at gøre Lykketrolden til filmstjerne. Desværre nåede Thomas ikke at opleve det”, lyder det fra Jesper Sommer. Det tog dog flere år før filmen var klar, men rygterne omkring Gjøl-trolden i Hollywood summede og gjorde kun den internationale interesse endnu større.


I 2016 havde filmen Trolls premiere med bl.a. Justin Timberlake og Anna Kendrick på rollelisten. Filmen blev en enorm succes og udover det vanlige merchandise, der følger både før og efter en Hollywood-basker, åbnede filmen endnu mere op for salg af Lykketroldene internationalt, og i samarbejde med Universal præsenterede bySommer designudgaven af trolden i premium varehuse som Harrods og Selfridges & co i London.


Til foråret 2020 kommer så efterfølgeren Trolls 2 World Tour, hvor internationale stjerner som Mary J. Blige og Ozzy Osbourne gør Justin Timberlake og Anna Kendrick selskab og lægger stemmer til figurerne. Den nye film vil være en rejse gennem en række af verdens forskellige populære musikgenrer.

Et udvalg af de populære kunsttrolde designet af kendte..

Ny licensaftale
I 2015 påbegyndte Dam Things samarbejdet med bySommer om at forvandle Lykketrolden fra legetøj til designobjekt. På baggrund af Jesper Sommers erfaring med velgørenhed fra projekterne Cowparade og Elephantparade blev det naturligt ligeledes at gøre Lykketrold til det kreative omdrejningspunkt for en storstilet velgørenhedskampagne.


Familien Dam havde et ønske om at støtte bekæmpelsen af kræft, og et samarbejde med Kræftens Bekæmpelse blev indledt i 2016 med en landsdækkende kampagne for at indsamle penge. I den forbindelse har en lang række populære danske kunstnere, designere og kendisser forvandlet den charmerende og verdensberømte Lykketrold til kunstfigurer, og serien består i dag af over 20 forskellige udgaver i op til tre størrelser. Blandt de kendte "trolde-kunstnere" findes kunstner Kristian Von Hornsleth, entreprenør og kok Timm Vladimir, racerkører Jason Watt, tv-kok Claus Holm, sundhedsekspert Christian Bitz og kunstner Quang Ramsing Fleuret.


”De første nye Lykketrolde så dagens lys i 2015. De var populære fra begyndelsen, og i dag sælges de i mere end 800 butikker i Danmark, Sverige, Norge, Frankrig, Belgien og England”, lyder det fra Jesper Sommer.


En stor milepæl er netop indhentet, ved at projektet og de små trolde har indsamlet mere end 2 mio. kroner til Kræftens Bekæmpelse, og ambitionerne er da heller ikke blevet mindre.


Indtil nu har der kun været rettigheder til salg i Skandinavien, hvor bySommer i samarbejde med Dam Things de seneste år har markedsført og solgt de glade trolde med det gode budskab. Men nu er der forhandlet en ny licensaftale på plads, der giver bySommer og Dam Things rettighederne til 111 nye lande. Det betyder, at indsamlingskonceptet til kampen mod kræft også kan overføres til en række andre lande. I første omgang gælder det England, hvor der netop nu arbejdes med engelske kendisser og kunstnere, som skal byde ind med kreative fortolkninger af Gjøl-trolden. Der er også planlagt en tilhørende kunst-trolde-auktion i London i 2020, hvor overskuddet vil gå til en lokal organisation, der arbejder efter de samme principper og værdier som Kræftens Bekæmpelse. Der er tilsvarende planer for Frankrig, og flere lande vil senere komme til.


”Det har krævet meget arbejde, og der har været lange forhandlinger om at få udbygget licensaftalen med Universal. Men nu er det endelig på plads, og vi er så spændte og klar til næste skridt”, lyder det fra Jesper Sommer, der desuden forklarer, at det også er i interesse for Universal at udbygge markedet for Lykketrolden og sikre, at den fremadrettet står som en mere permanent installation i hjemmet i form af et designobjekt.


BySommer med Jesper Sommer i spidsen varetager arven omkring den klassiske Gjøltrold med enorm respekt for historien om trolden, og Jesper bærer altid rundt på en lille trold i sin jakkelomme, hvor håret kærligt stritter frem. ”Trolden fungerer som en formidabel ice-breaker, og jeg kan altid komme på en anledning til at fortælle den gode historie om den glade danske trold”, fortæller Jesper Sommer.


Udover den forestående filmpremiere på den nye Trolls film bliver det en travl forårssæson for Lykketrolden. bySommer satser stort på de internationale messer ,og man deltager både på Oslo Design Fair, MAISON&OBJET i Paris og Spring Fair i Birmingham. På sidstnævnte er bySommer desuden shortlistet på messens top ti over ”Brands To Watch”.


Lykketrolden er jo ikke uvant med international succes, så mon ikke den nok skal stå distancen og både blive et attraktivt designobjekt internationalt og endnu mere succesfuld i kampen mod kræft.

Relateret indhold

26.04.2024Designbase.dk

Detailhandlen forventer ikke længere prisfald

26.04.2024Designbase.dk

Nu skal du indberette din emballage for 2024: Sådan gør du

24.04.2024Designbase.dk

Farvetrends i 2025 handler om harmoni

23.04.2024Lübech Living ApS

Sponseret

Opdag fordelene ved firkantede potter

23.04.2024Designbase.dk

Imerco har momentum og skaber vækst

23.04.2024Designbase.dk

Ni designvirksomheder kæmper om den norske branches vigtigste priser

22.04.2024Designbase.dk

Nordstil siger et bæredygtigt tak til regionen

22.04.2024Designbase.dk

Heimtextil samarbejder med Patricia Urquiola i 2025

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle
3daysofdesign
Messe
3daysofdesign

En platform til at fremvise og fejre fantastisk design

Dato

12.06.2024

Sted

Frederiksgade 1, 3rd floor 1265 Copenhagen K

TRENDS UP WEST
Messe
TRENDS UP WEST

THE SHOW WILL GO ON!

Dato

29.06.2024

Sted

AREAL BÖHLER i Düsseldorf

Dimex
Messe
Det bliver alt andet end almindeligt: Nordstil sommerudgaven er klar.

"Fra regionen - til regionen” er temaet for den kommende Nordstil sommerudgave, der finder sted fra 27. til 29. juli 2024. I tæt forbindelse med Hamborg Messe og i bæredygtighedens ånd støtter Nordstil den nordlige region på en række forskellige måder. Forhandlere i Norden kan forvente en bred vifte af mærkevareproducenter, markante nystartede virksomheder, originale producenter og unge designere på deres sædvanlige ikke-standardiserede måde. Inspiration er garanteret!

Dato

27.07.2024

Tid

08:00

Sted

Hamburg

Dimex
Messe
Nordstil - Bestillinger afgives i nord

Som det nordlige knudepunkt tiltrækker Nordstil hvert år adskillige købere om bord - det er her den nordtyske detailhandel og mange flere bestiller innovative produkter til deres sortiment. Masser af impulser og et udvalg af produkter, der ikke er andre steder i sigte i norden!

Dato

27.07.2024

Tid

10:00

Sted

Hamborg

Formland
Messe
Vi ses til Formland Autumn

Nordens mest inspirerende design- og interiørmesse 17. - 19. august 2024

Dato

17.08.2024

Tid

09:00

Sted

MCH Messecenter Herning Vardevej 1 7400 Herning

Stockholmsmässan
Messe
Velkommen til Formex

Formex er en messe for dig, der arbejder inden for gave-, boligtekstil- og boligindretningsbranchen eller medierne. Er du køber, dekoratør, designer, stylist eller arkitekt, er du hjertelig velkommen!

Dato

27.08.2024

Tid

09:30

Sted

Mässvägen 1, 125 80 Stockholm

Copyright 2023