Coop opkøber dansk designers møbelfirma

Efter stort millionunderskud sælger dansk designer sin møbelvirksomhed til dagligvarekæden.

Den danske designer Erik Bagger har solgt sin møbelvirksomhed, Erik Bagger Furniture til dagligvarekæden Coop. Det skriver Finans.dk torsdag den 3. maj.

Erik Bagger er oprindeligt udlært som guldsmed i 1970 og derefter fik han arbejde hos Georg Jensen, senere gik han egne veje som designer. I dag er han især kendt for sine mange designs for Rosendahl, som han begyndte at designe for i 1993, heriblandt Grand Cru karaflen, glas, skåle og vintilbehør, der står i mange danske hjem. For nogle år siden startede designeren så på en ny rejse, og satsede på at designe og producere møbler under firmaet Erik Bagger Furniture. Men et regnskab for 2017 viste et underskud på 13 millioner kroner og en egenkapital, der var ædt op.

”Salget er ikke gået som forventet. Møbelbranchen er noget andet, end jeg er vant til, og jeg har måtte indse, at jeg er en designer og ikke en forretningsmand. Møblerne passer bedre på en større platform, som Coop kan tilbyde”, siger Erik Bagger til Finans.

Det forklares desuden, at ledelsen på baggrund af flere udfordringer og det dårlige regnskab valgte, at firmaet skulle afvikles, og en løsning er nu fundet i form af et opkøb fra Coop.

Fremover vil Erik Baggers møbler, primært stole og borde blive solgt fra Coops egen hjemmeside. Hele kollektionen fra Erik Bagger Furniture kan købes fra 1. juli.

”Vi har så stor succes med at sælge møbler, ikke mindst FDB Møbler, online, at vi gerne vil udvide med denne store serie fra en af vor tids store danske designere”, fortæller Ole Kiel, kategorichef i Coop, i en pressemeddelelse.

Erik Bagger fortsætter som selvstændig med tegnestuen Erik Bagger Design, som han stiftede tilbage i 1988.

Relateret indhold

18.04.2024Designbase.dk

Ny ungdomsuddannelse kan skaffe flere unge til erhvervsuddannelserne

17.04.2024Designbase.dk

Engros- og detailhandlen lægger an til blød landing

17.04.2024Designbase.dk

Færre konkurser i Danmark, mens Sverige stadig er ramt

17.04.2024Designbase.dk

ESG skal være nemt for SMV’er

16.04.2024Witt

Sponseret

Witt A/S overtager distributionen af Aiper kabelfri poolrobotter i Norden

16.04.2024Designbase.dk

Nyt regnskab fra Bygma Gruppen:  Investeringer trods et udfordrende marked

16.04.2024Designbase.dk

Digital bogføring: det skal du vide

16.04.2024Designbase.dk

Bogføringsloven: De nye krav giver en klar fordel

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023