Brancheprofilen: Hos Sinnerup er vi er innovative og nyskabende

Hos Sinnerup gør man en dyd ud af at være med på ”beatet” ved at være innovative og nyskabende. Designbase har talt med adm. direktør Lars Sinnerup.

Hvordan oplever du markedet inden for interiør- og design-detailhandlen?
Alt er i forandring i øjeblikket, og udviklingen er meget progressiv. Selvom vi løbende laver justeringer, er der ting, der kommer bag på os. Vores julehandel gik f.eks. over al forventning på nogle parametre, mens det på andre områder ikke kørte helt, som det skulle. Tiden op til Black Friday oplevede vi som meget dynamisk, og selve Black Friday var rigtig god – vi havde en vækst på 5 procent, hvilket vi var positivt overraskede over, da vi igennem året har oplevet, at nogle af de store varegrupper har været med på generelle rabatkampagner flere gange.

Om Lars Sinnerup

Stilling: Adm. direktør

Uddannelse: Handelsuddannet

Tidligere jobs: Har altid arbejdet i Sinnerup

Hvordan ser du det fremtidige marked?
Det handler om at være innovativ og nyskabende, hvis man vil have succes. Vi har netop sendt vores katalog på gaden, og hvis man går det efter i sømmende, kan man se, at det er produkter, vi langt hen ad vejen selv har skabt. Hvis man sammenligner med tidligere kataloger, vil man også kunne se, at vi er blevet mere temaorienterede. Vi fusionerer moden og boligen, og vi er på forkant med farverne. Den grønne farve, som siges at blive en trend senere på året, har vi taget til os nu. Hvis man vil være med på ”beatet” ift. det fremtidige marked, skal man være god til at produktudvikle og have et personale, der er fagligt dygtige og holder sig opdaterede. Der er vi på hjemmebane. Det er samtidig vigtigt, at der er et tæt samarbejde med nære samarbejdspartnere, da vi som multibrand-koncept er afhængige af en tæt og god dialog med udvalgte leverandører.

Læs også: Brancheprofilen: Det nye Illums Bolighus i Aarhus skal være verdenskendt

Hvor stor en rolle tror du, e-handlen kommer til at spille?
Det er svært at sætte procenter på, men det afgørende er, at man formår at følge og forsøge at være på forkant med udviklingen. Vi har eksempelvis ansat tre ekstra medarbejdere til at udvikle vores e-shop de kommende år. De skal arbejde med storytelling og få vores historier ud på nettet – det er et felt, hvor vi skal steppe mere op. Vi er nødt til at prøve at gå egne veje for at være nyskabende og sætte vores eget DNA, og de nye medarbejdere skal sikre, at vi når barren. Det er en neverending story, og der vil altid være en udvikling at spore, når det kommer til e-handel.

Hvad har I af planer for fremtiden?
Det kommende år åbner vi to store livsstilsmagasiner i Vejle og Vanløse. I Vejle åbner vi i løbet af foråret – slut april eller maj – men jeg kan ikke give en konkret dato endnu. I Vanløse åbner vi den 12. oktober. Vi har store forventninger til de to butikker: I Vejle får vi byens bedste plads lige ved åen, og i Vanløse, hvilket bliver vores første stormagasin på Sjælland, satser vi på at kunne gøre en stor forskel for Vanløses byliv og bymidte. Det er en spændende udvikling vi er i, og vi glæder os til at byde en masse nye kollegaer velkommen i koncernen. Vi står stærkt med en masse dedikerede medarbejdere, og det er skønt, hvis vi kan fortsætte denne udvikling. Vi har en god tro på egne evner og mener, at vi kan gøre en stor forskel, når vi taler kundeoplevelse.

Relateret indhold

27.03.2024Designbase.dk

Det er OK at markedsføre ”PFAS-fri” og ”ikke tilsat PFAS”

27.03.2024Designbase.dk

Ambiente 2024: De bedste gaver er bæredygtige

25.03.2024Designbase.dk

Virksomheders viden om materialer skal boostes

22.03.2024Kop & Kande

Sponseret

Kop & Kandes årsresultat 2023

22.03.2024Designbase.dk

Skal jeg holde lukket på forårets helligdage?

21.03.2024Designbase.dk

Hübsch har deltaget i et kartel

21.03.2024Designbase.dk

Bolia får nyt logo

21.03.2024Designbase.dk

For få søger ind på erhvervsuddannelser

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023