Brancheprofilen: Det er altid jul bag kulissen

Julehandlen er sat i gang, men hvad er det for et arbejde, der ligger forud for, at butikkerne glimter lige så flot og smukt som julepynten? Designbase har talt med Carina Lubbe Axelsen fra Sinnerups marketingafdeling om arbejdet op til juleperioden, og hvilke juletrends man kan opleve i deres butikker.

Carina Lubbe Axelsen..

Hvad gør I særligt i Sinnerup for at klargøre til julehandlen 2017?

I marketing arbejder vi tæt sammen med indkøberne og inddrages ofte allerede i processen når de første ideer og tanker til den kommende jul starter i januar. At være med hele vejen giver naturligvis et godt udgangspunkt når tankerne skal omsættes i billeder.  Selvom det på en eller anden måde altid er jul ”bag kulissen” kan det godt være lidt vanskeligt at finde julestemningen frem i juni når de første prøver lander, men lidt julemusik plejer at hjælpe på det. 

Hvilke trends fra julen 2017 kan man møde i Sinnerup?

Generelt er der flere og mørkere farver i spil end de tidligere år. Hvilket i øvrigt er en gennemgående tendens i hele butikken fra mode-, trend- til møbelafdelingen. Vi ser mørkere træsorter, masser af velour og guld. Det er skønt med en større farvepalet, som også gør det lettere at skabe den hyggelige stemning, vi alle forbinder med julen.

Som udgangspunkt har vi inddelt julen i tre farveuniverser:

”Klassisk jul” – røde nuancer helt fra støvet pudder til dyb rød blandet med guld 

”Natur” – grønne og brune toner i kombination med genbrugstræ 

”Nordisk” – et mere stilrent tema med sorte og hvide toner blødt op med lyst træ og varme brune nuancer.

I år har vi i valg at flette en masse regulære varer ind i juletemaerne, for at give en fornemmelse af ”jul i hele hjemmet”.  

Hvilken udvikling har julehandlen været igennem de senere år?

November er gået frem på salg og december lidt tilbage qua Black Friday. Hvor det tidligere var sådan at alle nyheder skulle lande på én gang, når årets store julekatalog kom på gaden, så er nyheds-flowet af varer nu spredt mere ud over hele juleperioden. De sociale medier og vores website spiller derfor en naturlig større rolle i nyhedsstrømmen til vores kunder.

Hvad gør I for at udvikle jeres butikker?

Sinnerup er en kæde, men ikke mere end at der er utrolig meget spillerum for den enkelte medarbejder – til enten at skabe den bedste butik i deres lokalområde, eller for mit vedkommende præge det visuelle univers. Vi arbejder alle ud fra en fælles markedsføringsplan og grundidé om, hvordan vi håndterer sortimentet, men vi taler meget sammen på kryds og tværs af alle funktioner, og er meget åbne over for hinandens ideer og behov. Hos os er der ikke langt fra ide til handling. Så indlevelse fra medarbejderne er en af grundstenene i udviklingen af vores butikker – og markedsføringen afspejler naturligvis denne udvikling.  

Om Carina Lubbe Axelsen

Stilling: 
Head of Graphic design
 
Uddannelse: 
Grafisk designer fra Højer – Design Seminarium
 
Tidligere jobs: 
Ansat som grafisk designer på den tyske tegnestue Braasch og reklamebureauet Hoch2

Relateret indhold

19.04.2024Designbase.dk

Virksomheder står alene med udfordrede lærlinge

19.04.2024Designbase.dk

Gratis klimarapportering er nu standard for store events i Bella Center

18.04.2024Designbase.dk

Ny ungdomsuddannelse kan skaffe flere unge til erhvervsuddannelserne

17.04.2024Designbase.dk

Engros- og detailhandlen lægger an til blød landing

17.04.2024Designbase.dk

Færre konkurser i Danmark, mens Sverige stadig er ramt

17.04.2024Designbase.dk

ESG skal være nemt for SMV’er

16.04.2024Witt

Sponseret

Witt A/S overtager distributionen af Aiper kabelfri poolrobotter i Norden

16.04.2024Designbase.dk

Nyt regnskab fra Bygma Gruppen:  Investeringer trods et udfordrende marked

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023