Bodums stempelkande bliver miljøvenlig

Bodum lancerer nu den klassiske Chambord stempelkande i polykarbonat. Materialet er genanvendeligt og dermed endnu mere miljøvenligt end glas.

Bodums stempelkande ”Chambord” fås nu i en ny udgave i polykarbonat. Et materiale der både holder længere og kan genbruges..

Bodum vælger nu at satse på miljøet. Det betyder, at den klassiske Chambord stempelkande – den der i folkemunde kaldes Bodum stempelkanden - nu også kan fås i polykarbonat.

”Vi glæder os til at få den nye udgave af Chambord stempelkanden ud på markedet. Den er bedre for miljøet end glaskanderne, og så kan de praktisk talt ikke gå i stykker”, forklarer Caspar Niel fra Bodum, på en tur rundt i den nye flagship store i Frankfurt i forbindelse med Ambiente.

Grunden til at polykarbonat (PC) er mere miljøvenligt end glas, forklarer Caspar Niel, er, at hvor borsilikatglas, der anvendes i dag, ikke kan genanvendes, kan PC genbruges og smeltes om, når det afleveres på genbrugsstationen.

”Og gælder det restauranter og lignende, er de rigtig glade for, at stempelkanderne nu er i PC. De er nemlig ikke til at slå i stykker”, siger Caspar.

Han forklarer, at polykarbonat er en alsidig, hård, BPA-fri plast, der bruges til en lang række produkter, der kræver ekstra styrke. Eksempelvis er skudsikre vinduer fremstillet af PC.

”Den største fordel ved PC sammenlignet med andre plasttyper er at det er utrolig slagfast og holdbart – og på samme tid har det en lav vægt. Mens akryl er 17 pct. stærkere end glas, er PC næsten ikke til at knuse. Og så vejer PC kun en tredjedel af akryl og en sjettedel af glas”, forklarer Caspar.

Der er ingen tvivl om, at det kræver lidt tilvænning for forbrugerne at den velkendte stempelkande nu er i plast, men udviklingen går mod større miljøvenlighed, og Bodum følger med, og netop miljøvenligheden er et alletiders salgsargument for de dygtige personaler ude i butikkerne.

I Bodums nye flagship store i Frankfurt kunne man også se en lang række andre nyheder fra Bodum til den kommende sæson. En af de største nyheder er den nye kaffebrygger Mokka og eMokka, men også et nyt stel blev præsenteret samt et Dry Martini-sæt.    

Relateret indhold

27.03.2024Designbase.dk

Det er OK at markedsføre ”PFAS-fri” og ”ikke tilsat PFAS”

27.03.2024Designbase.dk

Ambiente 2024: De bedste gaver er bæredygtige

18.03.2024Brix Design A/S

Sponseret

Airfryeren er blevet et populært køkkenredskab

11.03.2024Brix Design A/S

Sponseret

Er det ved at være tid til forårsrengøringen?

06.03.2024F&H Group A/S

Sponseret

Tronskifte hos Margrethe fra Rosti

06.03.2024F&H Group A/S

Sponseret

Rosti skærer igennem med høj kvalitet

04.03.2024Brix Design A/S

Sponseret

Sommer og Grillsæson: Samling af Venner og Familie til Hygge

04.03.2024Brix Design A/S

Sponseret

Solen skinner, og varmen spreder sig: Nyd sommerens kulinariske fristelser

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023