Blød bæredygtighed
Dette forår introducerer Juna Check en klassisk håndklædeserie i økologisk bomuld, der hjælper alle fans af hjemmespa til at nyde vandets velvære.
Bæredygtighed vægter stadig højere hos den moderne forbruger. Ikke mindst på badeværelset, hvor de fleste i dag omgås badeværelsets primære ressource, vandet, med stadig større omtanke og derfor forventer, at badeværelsets tilbehør følger trop. Dette forår introducerer Juna derfor Check en klassisk håndklædeserie i økologisk bomuld, der hjælper alle fans af hjemmespa til at nyde vandets velvære med samvittigheden på det tørre. Sortimentet indeholder vaskeklud og håndklæder i basisfarverne hvid, grå og mørkeblå samt en trendy afstikker til nuancen nude og en bademåtte i mikrofiber i grå og mørkeblå.
Uanset om man designer til catwalken eller håndklædestangen, er tern ikke til at komme uden om. Tern er en garderobeklassiker, der lader sig fortolke i et væld af variationer, og med inspiration fra den klassiske skrædderkunst har Juna skabt Check: Et monokromt ternmønster, der væver sig ind i det økologiske bomuld på håndklæder samt vaskeklud og skaber struktur på den ensfarvede bomuldsflade i klassiske kulører med et tvist: Hvid, grå, mørkeblå og nude.
- Juna Check Vaskeklud (30 cm X 30 cm) i økologisk bomuld findes i farverne hvid, grå, mørkeblå samt nude og koster 39,95 kr. (vejl.)
- Juna Check Håndklæde i økologisk bomuld findes i to størrelser (50 cm X 100 cm og 70 cm X 140 cm) i farverne hvid, grå, mørkeblå samt nude og koster hhv. 169,95 og 269,95 kr. (vejl.)
- Juna Check Bademåtte (100 cm X 60 cm) i mikrofiber og bomuld findes i farverne mørkeblå samt grå og koster 299,95 kr. (vejl.)