Arkitektens eget stel

Stjernearkitekt designer ny kollektion af serveringsservice for Stelton

Foto: Stelton.

På Ambiente messen i Frankfurt i sidste måned præsenterede Stelton deres nye designkollektion designet af den britiske stjernearkitekt Norman Foster. Kollektionen kommer i handlen til sommer.

Norman Foster, der er Executive Chairman og grundlægger af Foster + Partners har designet en ny kollektion for Stelton. Hans arkitektfirmaet er et af de mest indflydelsesrige i verden og står bl.a. bag verdenskendte projekter som Milauviadukten, der Reichstag, det nye tyske parlament i Berlin, The Great Court på British Museum i London og ikke mindst Elefanthuset i Københavns Zoo, der åbnede i 2008.

Den nye kollektion forener en enkel skulpturel form med bløde linjer, der skaber et fint forarbejdet serveringsservice til mange forskellige miljøer og sammenhænge. Hvert enkelt objekt, lige fra vinkarafler til espressokopper, udtrykker deres egen specifikke funktion og deler samtidig et fælles sprog.

”Kurver og linjer har deres egen vidunderlige tvetydighed, uanset om de definerer et individ, en bygning, en bro, en skyline eller et skib. De er på en måde alle i familie med hinanden”, lyder det fra Norman Foster i en pressemeddelelse og det er netop denne følelse, som ønskes udtrykt i den nye kollektion udviklet til Stelton.

Indehaver og direktør for Stelton, Michael Ring er af samme opfattelse som arkitekten:

”Ligesom en bygning skal være i balance, skal et stel også være det, og det er noget af det, Norman Foster kan. Tag for eksempel hans bygning »Cigaren« i London. Der er en svungen linje udvendig som indvendig. Han kan få noget til at hænge sammen, uanset om det drejer sig om en kop, en kande et fad eller en bygning”.

Kollektionen består af fad, skål, karaffel, vandglas, vinglas, termokrus, espresso termokop, mælkekande, sukkerskål, termokande, termo-stempelkande, termo te-stempelkande, vandkande og i materialerne spejlpoleret rustfrit stål, porcelæn og glas.

The Foster Kollektionen kommer i handlen til juni.

www.stelton.com

Relateret indhold

27.03.2024Designbase.dk

Det er OK at markedsføre ”PFAS-fri” og ”ikke tilsat PFAS”

27.03.2024Designbase.dk

Ambiente 2024: De bedste gaver er bæredygtige

25.03.2024Designbase.dk

Virksomheders viden om materialer skal boostes

22.03.2024Kop & Kande

Sponseret

Kop & Kandes årsresultat 2023

22.03.2024Designbase.dk

Skal jeg holde lukket på forårets helligdage?

21.03.2024Designbase.dk

Hübsch har deltaget i et kartel

21.03.2024Designbase.dk

Bolia får nyt logo

21.03.2024Designbase.dk

For få søger ind på erhvervsuddannelser

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023