Ambiente Trends 2018: Tradition møder innovation
Hvad er nyt? Hvad forbliver det samme? Fremtidens tendenser inden for design til boligen vil kunne ses på Ambiente i Frankfurt.
Trendspotterne fra bora.herke.palmisano Trend Bureau har været igennem de mange tendenser og de mange inspirationskilder, der ligger til grund for trenden inden for design, kunst, arkitektur, mode og livsstil. Derudfra har de sammensat den trend, der præsenteres på Ambiente i Frankfurt fra 9.-13. februar 2018.
Som overskrift for den trendbesked, de gerne vil sende, har de valgt: Fusion, Link og Forbindelse.
Det er fordi hvert af de fire tematiske områder rummer flere og ofte tilsyneladende modstridende aspekter, siger Annetta Palmisano fra bora.herke.palmisano Trend Bureau og uddyber:
Det handler i stadig højere grad om en søgen efter velvære, en mening med tingene og om alternative muligheder. Fokus vil derfor være på hverdagsting, håndlavede ting, bæredygtighed og på at være fremtidssikret.
Det vil afspejle sig i fire stilistiske retninger: Modest Regenerations, Colourful Intentions, Technological Emotions og Opulent Narrations. Designet, der præsenteres spænder vidt, og er influeret af tendenser fra den rustikke enkelthed til den barokke overflod.
Fire trend verdener i 2018
Modest Regenerations Ganske enkelt en trend, der både er moderne og tidløs, enkel og afslappet. Den står for et rent, moderne koncept, når det gælder boligen, og velkendte ideer kombineres med nye. De foretrukne materialer er træ, sten, beton, keramik, bambus og støbejern enten glaseret eller emaljeret så vel som linned og uld i naturlige nuancer.
Colourful Intentions etiske værdier kombineret med stærke farver. Denne stil tegnes af stærke, klare farver, kraftfulde mønstre, dynamik og vitalitet. Mikset af materialer, recycling og upcycling bakket op af etiske værdier, der sikrer, at produkterne ikke bare er overraskende men også bæredygtige. Genbrugt plast, metal, træ og tekstiler ses i ternede mønstre, striber og med dekorative borter.
Technological Emotions innovative materialer i et følsomt design. En stilistisk retning med en påvirkning, der er både visionær, sofistikeret og sensitiv på én og samme tid. Eksperimenter med nye teknologier har skabt et udtryk ikke af cool pragmatisme men af design, der taler til følelserne. Det omfatter nogle usædvanlige kombinationer af materialer og produkter som eksempelvis papir og linned. Andre elementer, der taler til sanserne, er supertyndt film, bløde tekstile strukturer og innovative visuelle effekter.
Opulent Narrations modet til overflod. En modig trendverden med hang til det excentriske og med historiske tilbageblik. Dette pittoreske look skabes af ædle, orientalske materialer og af en kærlighed til de opulente detaljer. Det omfatter brugen af kunstnerisk dekoreret porcelæn, ædle sten, dekoreret læder, brokader, broderier og udskårne relieffer.