Add this: 

KØKKEN

1001 nats efterår

Som maksimalist holdt Bjørn Wiinblad af at lade fantasien og motivet brede sig over hele overfladen – og sæsonens Gobelin-nyheder er naturligvis ingen undtagelse, men fulde af storytelling og med et stærkt ekspressivt udtryk.

Da Bjørn Wiinblad Denmark i foråret lancerede porcelænsserien Gobelin, introducerede brandet samtidig en mere ukendt side af den kendte multikunstners talent: Gobelinerne. Med afsæt i de overdådige, vævede tæpper er Gobelin-seriens motiv mere trenddrevet end de øvrige produkter i sortimentet, for Bjørn Wiinblads forkærlighed for tekstiler, geometriske figurer og gulddetaljer rammer perfekt plet i tidens interiørmode. Nu suppleres Gobelin-universet med to nye produkter, Cylindervasen og Kruset, der begge er kendinge i Bjørns Wiinblads univers.

I Bjørn Wiinblads motiver kommer man sjældent uden om kvindeansigtet, der også udgør det centrale motiv i Gobelin-designet. Derudover spiller romberne også en essentiel rolle i Wiinblads billedkomposition og netop nu trendy som aldrig før – ikke mindst når de farvelægges med douche pasteller samt mættede grønne og mørke nuancer, der med fine gulddetaljer emmer af orientalsk magi og gør begge nyheder perfekte til den forestående juletid. I Gobelin-serien findes allerede fad, skål og kande, der giver masser af muligheder for at dække op med Wiinblad og tilfører den mørke tid et strejf af 1001 nats stemning. 

www.bjornwiinblad-denmark.dk